Politiefterforskning spærrede motorvej

Den Fynske motorvej blev spærret lørdag morgen efter mulig stenkast

En politiefterforskning på den Fynske Motorvej, E20, spærrede den østgående retning mellem Odense V og Odense SV mod Sjælland lørdag morgen.

Det sker efter politiet fik en anmeldelse klokken 03 i nat om stenkast fra en motorvejsbro.

En personbil undveg stenen og en lastbil kørte lige over den og fik mindre materiel skade.

- Vi var allerede ude at undersøge stedet for sten i nat, men fandt intet, siger vagtchefen ved Fyens Politi, Anders Therkelsen

Nu er de taget derud igen i dagtimerne og har fundet en mulig sten som er forholdsvist stor, forklarer vagtchefen.

Politiet mener, at der har været tale om et enkelt stenkast, da anmeldelserne kom i nogenlunde forlængelse af hinanden.

Har du befundet dig på motorvejen, ved Spedsbjergvej og Blommenslyst omkring klokken 03:00 lørdag morgen, har du set køretøjer eller personer med mistænkelig adfærd, vil politiet gerne høre fra dig, skriver de i en pressemedelelse.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen