Politiet advaret inden dødsulykke: Her er deres svar

Københavns Politi havde fået en række henvendelser, inden to kvinder mistede livet i en vandscooter-ulykke

02:05
Sådan så det ud ved Langebro kort efter ulykken, hvor ambulancer drøner væk, og dykkere undersøger vandet. Video: Kenneth Meyer

To kvinder er afgået ved døden i forbindelse med en alvorlig ulykke i går i Københavns Havn.

Det oplyste Københavns Politi her til morgen. Der er tale om to amerikanske statsborgere, der er afgået ved døden.

Flere vidner fortæller til Ekstra Bladet, at de i går havde henvendt sig til Københavns Politi inden ulykken, fordi de havde observeret flere vandscootere sejle vanvittigt rundt omkring Islands Brygge og Langebro.

112 - 6. maj. 2017 - kl. 21:21 Vidne: Vandscooter sejlede i fuld fart mod båd med unge piger

Politiet var derfor til stede i Københavns Havn, da ulykken skete.

02:04
Her anholder politiet gerningsmændene, der var flygtet. Video: Kenneth Meyer

- Det er rigtigt, at vi havde fået en del henvendelser, og det var derfor vi var på havnen i går i en båd, da ulykken skete. Men hvis folk, og det gælder både i trafikken, men også på vandet, insisterer på at opføre sig dumt, så kan myndighedernes kontrol ikke bringe det til ophør. Vi var på vandet, og vi gennemførte kontroller, og alligevel skete ulykken, siger politiinspektør ved Københavns Politi Jens Jespersen til Ekstra Bladet.

- Vi har tidligere været i dialog med foreninger og interesseorganisationer om havnen, og der er gjort rigtig meget for at gøre noget ved det, men at forhindre ulykker, når folk insisterer på at opføre sig dumt, er svært, siger han.

Flere personer blev anholdt i Brøndby Havn. Foto: Mathias Øgendahl
Flere personer blev anholdt i Brøndby Havn. Foto: Mathias Øgendahl
 

Otte personer bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten. De flygtede alle efter ulykken, og de blev anholdt i Brøndby Havn.

-  En er sigtet for uagtsomt manddrab, og de syv andre er sigtet for overtrædelse af paragraf 252, som går ud på, at personer der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, siger Jens Jespersen.

Se også: Drukneulykke ved Langebro efter sammenstød

Han vil endnu ikke gå i detaljer, hvordan ulykken skete.

- Som det også fremgår af sigtelserne, så har de gjort andet end bare at sejle meget stærkt for at fremkalde denne her fare, og det er vores umiddelbare vurdering, at de har gjort det, siger Jens Jespersen.

Flere vidner har over for Ekstra Bladet fortalt den samme historie. Fire vandscootere med unge mænd skulle 'spille smarte' overfor de unge piger i to udlejningsbåde fra Go Boat, og den ene vandscooter påsejlede den ene båd med fuld kraft, da føreren mistede herredømmet over vandscooteren, som vidnet Mads Pedersen skønnede sejlede cirka 50 km/t.

112 - 6. maj. 2017 - kl. 23:01 Her undersøger politiet døds-båden

- Den slog ligesom smut på vandet og fløj gennem luften og ramte båden med et højt brag. Jeg så en ung pige hænge bevidstløs hen over rælingen på båden, siger Mads Pedersen til Ekstra Bladet i aftes.

Ekstra Bladet følger sagen.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen