Politiet afliver rygter om Emilies Facebook

Politiet fortæller nu, at Emilie har ikke brugt sin Facebook på nogen måde, siden hun forsvandt

Billedet af Emilie er bragt efter aftale med familien. (Foto: Privat)
Billedet af Emilie er bragt efter aftale med familien. (Foto: Privat)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Det er nu sikkert, at det hverken er eller har været forsvundne Emilie, som har læst beskeder på sin egen Facebook-profil. Faktisk har Emilie slet ikke anvendt sin Facebook-profil på nogen måde, siden hun forsvandt.

Det fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Det, jeg vil sige, er, at vi med sikkerhed kan sige, at Emilie ikke har anvendt sin Facebook, efter hun forsvandt. Der har ikke været nogen 'bevægelser,' siger Søren Ravn-Nielsen.

Dermed lukker han én gang for alle diskussionen om, hvorvidt teenageren dels har været aktiv og dermed kan spores gennem login-loggen under sikkerhedsindstillinger og dels selv har set og læst beskeder sendt til hende.

112 - 11. jul. 2016 - kl. 09:53 Fætter til forsvundne Emilie: Hun skulle op at synge i kirkekor

Forvirring
Siden Emilie tidlig morgen den 10. juli forsvandt fra Korsør Station, har der været meget polemik omkring teenagerens Facebook-profil. Allerede dage efter hendes forsvinden opdagede venner og bekendte, at nogen læste de beskeder, som blev sendt til hende.

Da Emilies mor læste politiets udsagn om Facebook-beskederne i medierne, ringede hun straks til efterforskerne i den tro, at hende datter var i live. Men det var en skuffende besked, politiet måtte give hende.

- Det er lidt uheldigt, at politiet har været ude med nogle detaljer, før der kom rigtig struktur på. Man kan ikke gå ud og give detaljer eller delresultater i så alvorlig en sag. Det kan man simpelthen ikke, siger Søren Ravn-Nielsen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Facebook-login
På samme tid som politiet kunne fortælle om Facebook-beskederne, afslørede de også, at de havde mulighed for at logge ind på teenagerens profil. De havde fået udleveret kodeordet fra familien, men ønskede umiddelbart ikke at logge på, da man frygtede for antallet af anmeldelser fra offenligheden, samt ikke ville give pårørende falske forhåbninger.

Men den del af efterforskningen kan offentligheden ikke indsigt i længere, forklarer Søren Ravn-Nielsen. Han vil ikke fortælle, hvorvidt politiet nu har logget ind på Facebook-profilen i søgen efter spor.

- Jeg er nødt til at sige, at vi ikke går ud og offentliggør detaljer om vores efterforskning, siger vicepolitiinspektøren.

Se også: Politiet på bar bund: Vigtigt Emilie-spor endte blindt

Interaktivt element

Emilie er 168 centimeter høj, beskrives som almindelig af bygning med langt brunt hår. Hun var iført en sort langærmet trøje med en sort blondebluse under, blå jeans og blå sko.

Har man oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 114.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen