Politiet bekræfter: Kvinde forsvundet i forbindelse med ubåds-forlis

Svensk politi bekræfter, at en kvinde er forsvundet

01:20
Se et sammenklip af sagen her

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En svensk kvinde er forsvundet i forbindelse med, at den danske opfinder Peter Madsens ubåd 'Nautilus' sank i Øresund. Peter Madsen er sluppet fra ubåden i god behold, men det er altså stadig et mysterium, hvad der er sket med kvinden.

- Kvinden er i 30 års alderen. Hun blev meldt savnet tidligt i morges klokken 06.30 af sin familie. Hun skulle deltage i en tur om bord på en ubåd. Men om kvinden var om bord på ubåden, da hun forsvandt, er uklart, siger pressetalsperson Anna Göransson fra politiet i Skåne.

Ifølge Værnsfælles Forsvarskommando blev de alarmeret, da kvindens kæreste meldte hende savnet omkring klokken 02.30 i nat.

På det tidspunkt fik de besked om, at ubåden var forsvundet og at der ud over Peter Madsen selv formentlig var en journalist ombord.

Men der var også kun Peter Madsen om bord, da han blev reddet fra ubåden, der sank, kort efter den blev set sejlende ved Køge Bugt.

Bjærget af lille motorbåd
Det var en lille motorbåd, der deltog i eftersøgningen, efter at både var blevet aktiveret til at deltage i efterforskningen via Lyngby Radio.

-  De overleveringer vi har fået fra dem, der har været med til at bringe ham i land, er, at han var den eneste ombordværende, og at den journalist, der også skulle være om bord, var blevet sat af allerede i aftes, siger Værnsfælles Forsvarskommandos presserådgiver Anders Damgaard til Ekstra Bladet.

Han henviser i øvrigt til Københavns Politi, der nu står for den videre efterforskning.

- Vi undersøger hele sagen. Foreløbigt har jeg ikke yderligere kommentarer, siger efterforskningsleder Jens Møller fra Københavns Politi.

Peter Madsen sidder nu til afhøring, ligesom også kæresten og kærestens far er til stede på politistationen.

Værnsfælles Forsvarskommando bekræfter, at de er blevet bedt om at dykke ved ubåden, der sank, kort tid efter Peter Madsen blev lokaliseret, men pressetalsmanden ønsker ikke at sige nærmere, hvad opgaven består i.

 

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen