Politiet: - Det var som om, det var en bevidst handling, der fik ubåden til at synke

Der er hverken fundet levende eller døde i ubåden, men politiet er overbevist om, at der var tale om en bevidst handling, da den sank fredag

01:20

112 - 13. aug. 2017 - kl. 11:47 Unikke billeder: Politiet kalder ubåden for et muligt gerningssted

Den 30-årige svenske journalist Kim Wall er fortsat forsvundet.

Det er lige kommet frem på et pressemøde på Politigården i København.

- Der er hverken fundet levende eller døde personer i ubåden - det har jeg også lige orienteret Kim Walls forældre om, siger drabschef Jens Møller på pressemødet.

112 - 13. aug. 2017 - kl. 11:32 Kim Wall fortsat forsvundet: Ingen personer i ubåden

Samtidig fortæller han også, at de ikke tror, at det var en teknisk fejl, der fik ubåden til at synke.

- Det var som om, det var en bevidst handling, der fik ubåden til at synke, siger Jens Møller.

Det er fuldstændigt modstridende med, hvad ubådsopfinderen Peter Madsen tidligere har fortalt.

Da ubåden sank i Køge Bugt fredag formiddag, blev Peter Madsen reddet i land i en tilfældig speedbåd. Han fortalte efterfølgende, at det var en teknisk fejl, som han i første omgang forsøgte at reparere, der gjorde, at ubåden sank syv meter ned på havets bund.

Se også: Kims ven: Vi håber til det sidste

Drabschefen havde dog ikke yderligere kommentarer til, hvorfor de mener, at det var en bevidst handling.

Peter Madsen blev lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i 24 dage på baggrund af mistanken om uagtsomt manddrab - og ikke drab som han er sigtet for.

Jens Møller understregede på pressemødet, at man nu tager efterforskningen i to forskellige retninger. Man leder stadig efter Kim Wall i levende live, men man er samtidig også forberedt på, at hun kan være død.

Desuden leder man i vandet både i Køge Bugt og den sydlige del af Øresund. Politiet bruger både helikoptere og dykkere i forbindelse med efterforskningen.

112 - 13. aug. 2017 - kl. 06:35 Sådan ser ubåden ud lige nu: Her er politiets næste skridt

Ekstra Bladet følger sagen.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen