Politiet: Vi har endnu ikke kigget inde i ubåden

Politiet har endnu ikke haft mulighed for at se ind i ubåden og forventer først at kunne lave undersøgelser af det formodede gerningssted i løbet af natten og søndag.

Foto: Newcopter.com
Foto: Newcopter.com

Siden klokken 10 i morges er der blevet arbejdet med at få den ubåd op, som fredag sank. Efterfølgende er den 47-årige opfinder Peter Madsen blevet sigtet for drabet på en 30-årige journalist, der har været forsvundet lige siden.

Peter Madsen er sigtet for på et ukendt tidspunkt og på et ukendt gerningssted at have dræbt den svenske journalist, Kim Wall. Han nægter sig skyldig i sigtelsen.

112 - 12. aug. 2017 - kl. 16:51 Peter Madsen varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab

Politiet har dog endnu ikke været inde og se, hvad der gemmer sig i ubåden. Det skriver Københavns politi i en pressemedelse.

Politiet melder nu, at båden er hævet fra bunden og, at den er på vej til et lukket område i Nordhavnen, hvor man forventer at den ankommer omkring klokken 22 i aften.

Foto: Newcopter.com
Foto: Newcopter.com
 

Se også: Raket-Madsens forklaring bliver bag lukkede døre

Her vil båden blive delvist tømt for vand, så den kan blive løftet på land. Hele processen forventes at tage flere timer, fordi der imens skal sikres spor fra gerningsstedet.

Når det er muligt vil ubåden blive transporteret til en lukket hal, hvor den egentlige undersøgelse af gerningsstedet vil blive gennemført. Politiet forventer, at det bliver gjort i løbet af natten og søndagen.

Ejeren af ubåden, Peter Madsen, reddede sig ud af den synkende skude og blev efterfølgende anholdt og mistænkt for drabet på den svenske kvinde, som var med om bord som journalist på en reportagetur.

Foto: Newcopter.com
Foto: Newcopter.com
 

Det var Kim Walls kæreste, der klokken 02.30 i nat meldte sin kæreste savnet til politiet. Klokken 19 tog hun afsted i ubåden Nautilus sammen med Peter Madsen. Siden har ingen hørt eller set den 30-årige journalist.

Peter Madsen har tidligere forklaret af han satte hende af på Refshaleøen omkring klokken 22.30.

Ved grundlovsforhøret lørdag blev raket-madsen dog fængslet for en noget mildere sigtelsen nemlig uagtsomt manddrab. Det hele skete for lukkede døre, men retten lagde Peter Madsens begrundelse til grund for den mildere sigtelse.

Peter Madsen blev varetægtsfængslet i 24 dage, fordi retten har mistanke om, at han på fri fod vil påvirke efterforskningen.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen