Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
112

Politiker røvet i kørestol: Derfor har jeg ikke meldt det til politiet

Ungdomspolitikeren Kristian Hegaard blev i weekenden skubbet ud af sin kørestole og frarøvet sin telefon, da han var i byen i København. Alligevel har han stadig ikke meldt det til politiet

  • Kristian Hegaard blev lørdag undersøgt på Nordsjællands Hospital efter overfaldet. Han fik en hjernerystelse efter at være blevet revet ud af sin kørestol i byen i fredag nat (Privatfoto)
Kristian Hegaard blev lørdag undersøgt på Nordsjællands Hospital efter overfaldet. Han fik en hjernerystelse efter at være blevet revet ud af sin kørestol i byen i fredag nat (Privatfoto)

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

I weekenden blev den unge radikale politiker og byrådsmedlem i Fredensborg, Kristian Hegaard, skubbet ud af sin kørestol samtidig med, han fik frarøvet sin mobiltelefon.

Se også: Ung politiker overfaldet: Skubbet ud af kørestol

Det skete, da den jura-studerende politiker sammen med en gruppe venner var ude i det københavnske natteliv på baren Bakken.

Mens vennerne var oppe med jakkerne i garderoben, sad Kristian Hegaard i sin kørestol og ventede, hvor han blev udsat for et voldeligt overfald.

Ingen politisag - endnu
Men selvom den unge politiker både fik hjernerystelse og frarøvet sin mobiltelefon ved overfaldet, har han endnu ikke meldt episoden til Københavns Politi.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Siden episoden har jeg kæmpet med at komme til hægterne igen. Jeg har måtte aflyse alle aftaler fra mandag til onsdag, hvor jeg har sovet 10-15 timer om dagen. Blandt andet måtte jeg i forbindelse med min fødselsdag i mandags aflyse et arrangement, fordi jeg var for træt, lyder det fra Kristian Hegaard.

Skønt lokal politikeren i dag er kommet mere til sig selv og har genoptaget sine daglige gøremål, mener han det er for tidligt at afgøre om overfaldet skal meldes til politiet.

- I weekenden tager jeg ned på Bakken for at tale med dem. I forhold til politiet har jeg kun tænkt mig at melde det, hvis der er konkrete og håndfaste beviser fx i form af overvågningsbilleder. Jeg vil ikke spilde politiets tid på det, hvis der ikke er noget at gå efter, forklarer Kristian Hegaard.

Sygeplejersker på pletten
Bakken var godt fyldt op, da overfaldet skete og flere så episoden.

Efter overfaldet blev den handicappede politiker hjulpet af flere af stedets gæster.

En gruppe sygeplejersker gav ham et plaster på hans blødende sår i hovedet, mens en robust fyr hjalp ham tilbage i kørestolen. Efter mediernes skriverier har flere af disse - ifølge Kristian Hegaard - henvendt sig til ham.

Derfor er flere vidner allerede identificeret.

Men selvom flere vidnerne allerede har meldt sig, mener Kristian Hegaard ikke, at der på nuværende tidspunkt er nok at gå efter.

- Det eneste jeg har fået er et svagt signalement af gerningsmanden. Han beskrives som høj, skaldet og dansk. Det er trods alt ikke meget at gå efter, lyder det.

- Jeg kommer også ofte på Bakken. Er det ikke din pligt at melde overfaldet, så jeg og andre gæster ikke ender med at få samme behandling?

- Det er alles pligt at melde kriminalitet. Nu tager jeg ned og taler med dem i weekenden og hører hvordan og hvorledes med stedets overvågning. Når jeg har hørt dem, tager jeg en samlet afvejning af, om det er en god ide at politianmelde det eller ej, siger Kristian Hegaard der understreger, at han nægter at lade sig slå ud af weekendens ubehagelige oplevelse:

- Mit mål er at tage ud i weekenden igen. Den her episode skal ikke have betydning for min færden fremover, slår han fast.

Erklæret inhabil
Kristian Hegaard er født med et handicap, der gør, at han sidder i en kørestol.

I marts sidste år var han med til at starte en debat om inhabilitet, da han blev udelukket fra et forhandlingsmøde om handicapforhold i Fredensborg Kommune - netop på grund af sit eget handicap.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Video: Se danske betjentes rørende æres-parade for dræbt kollega
Disse tyve stjal stort antal tablets og pcér fra skole: Hvem er de?
Eftersøgt 16-årig asylansøger på tyvetogt i Føtex: Taget på fersk gerning
Kunne Jesper Juls liv være reddet: Politiet vidste, at 26-årig havde stjålet pistol og tidligere skudt mod betjent
Pokemon-lokkeren har slået til igen: Stod pludselig midt på sti foran 12-årig dreng
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen