112

Politisk hærværk mod advokat og fotograf inden voldsom demonstration

To støtter af bevægelsen 'For Frihed' fik smadret kontor og bil inden demonstration, hvor 11 fra venstrefløjen blev anholdt

  • 'Fuck Pegida' stod malet på advokatkontorets facade. Foto: Rasmus Paludan
'Fuck Pegida' stod malet på advokatkontorets facade. Foto: Rasmus Paludan
1/3
Næste »

En advokat og en pressefotograf blev i weekenden udsat for groft politisk hærværk, fordi de arbejder for gruppen 'For Frihed', der demonstrerer den første lørdag i hver måned mod islamiseringen af Danmark.

'For Frihed' var tidligere kendt som Pegida, et navn som gruppens modstandere stadig bruger.

Demonstrationen i går på Israels Plads i København endte med ballade, barrikader, brandstiftelse og vold mod politiet, da en moddemonstration fra den yderste venstrefløj forsøgte at stoppe 'For Frihed', hvis lovlige og anmeldte demonstration blev beskyttet af politiet.

Natten før demonstrationen blev advokat Rasmus Paludan og pressefotograf Eyvind Dekaa udsat for hærværk, hvor gerningsmændene tydeligvis ønskede at sende et 'signal'.

'Fuck Pegida' stod der med spraymaling på facaden til Rasmus Paludans kontor og på pressefotograf Eyvind Dekaas parkerede bil i Høje Gladsaxe.

På advokatkontoret var der smadret en rude og en tændt pulverslukker, hvor udløseren var spændt fast med gaffatape, var kastet ind på kontoret, der blev oversprøjtet med pulver.

artiklen fortsætter under billedet

11 blev anholdt under den voldelige demonstration lørdag, hvor venstreaktivister forsøgte at stoppe demonstrationen fra 'For Frihed'. Foto: Anthon Unger 11 blev anholdt under den voldelige demonstration lørdag, hvor venstreaktivister forsøgte at stoppe demonstrationen fra 'For Frihed'. Foto: Anthon Unger  

Pressefotograf Eyvind Dekaas bil fik skåret alle fire dæk op, lakken blev ridset og der var sprøjtet skum i udstødningen foruden graffitien.

Hærværket får nu Eyvind Dekaa, 66, til at trække sig som fotograf til 'For Friheds' demonstrationer: - Det er for traumatisk for min familie. Jeg vil ikke længere være aktiv på gaden i forbindelse med demonstrationerne. Jeg har altid forsøgt at skjule min bil, men for nylig lykkedes det en fra venstrefløjen at filme den og nummerpladen, siger Eyvind Dekaa til Ekstra Bladet.

Familien har bedt ham stoppe
Bagruden på bilen var overmalet med 'racist' og bagklappen med 'Fuck Pegida':

- Det er godt nok mærkeligt at blive kaldt racist, når jeg er gift med en filippinsk kvinde og har tre 'brune' børn. Men det viser, hvor træls venstrefløjen er blevet, siger pressefotografen.

Han har selv en fortid som 'slumstormer' på den yderste venstrefløj i 70´erne og 80´erne, hvor han byggede barrikader og besatte huse. Men i 90´erne gik det op for ham, at 'venstrefløjen havde taget røven på mig', og han blev socialdemokrat.

Han har hidtil dækket 'For Friheds' demonstrationer, men familien har nu bedt ham om at stoppe: - I går skulle jeg forklare min ni-årige datter, hvad der var sket, og hvorfor politiet og Falck var her. Derfor kom jeg ikke med til demonstrationen i går, så deres formål med hærværket er lykkedes, siger Eyvind Dekaas.

Se også: Anklager vil fængsle én efter demoer i København

Advokat Rasmus Paludan er heller ikke i tvivl om, at hærværket mod hans advokatkontor er et 'signal' fra venstreradikale:

- De vil fortælle, at de vil berøve mig min levevej, hvis jeg fortsætter som advokat for 'For Frihed'. Det er åbenlyst politisk hærværk, og det er meget alvorligt, når der begås kriminalitet mod mennesker på grund af deres politiske ytringer. Det er tæt på at være terrorisme, siger Rasmus Paludan.

Tager sin sikkerhed alvorligt
For en måned siden følte han, at truslerne mod hans person var så alvorlige, at han tog skridt til at sikre sin egen sikkerhed på forskellig vis:

- Efter det, der er sket på mit kontor, kan jeg ikke drosle ned på min sikkerhed, siger Rasmus Paludan. Han sætter også hærværket i forbindelse med, at han foruden at arbejde for 'For Frihed' også er nyt medlem af Lars Vilks Komiteen.

Den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks var manden, der besøgte 'Krudttønden' den 14. februar 2015, da han og gæsterne blev mål for terroristen Omar El-Husseins angreb med et automatgevær, hvor filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt.

Både hærværket mod pressefotografens bil og mod advokatkontoret er anmeldt til politiet, som efterforsker sagerne.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Hjælp med efterlysningen: Disse to mænd plyndrer vores ældre kvindelige medborgere
19-årig syrisk mand skabte rædsel lille by: Sexovergreb, brandstiftelse og grov vold
Snedig nabo så kæderygende "udkigspost": Sådan sendte han tyve bag tremmer og ud af landet
Statsløs palæstinenser dømt for knivstikkeri: Dansede ud af retten - som en fri mand
En vaskeægte fighter er død, kun 43 år gammel
Indvandrer gik amok med isskraber: Manden fik låst bildørene - så forsøgte han at smadre forruden
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik