Politisøn fængslet i uhyggelig pædofilisag: Flere ville voldtage små børn

Norsk politi mener at have optrevlet pædofilt netværk, hvor der var konkrete planer om at tilfangetage og voldtage børn. 51 personer er sigtet

Norsk politi hævder at have optrevlet et pædofilt netværk af norske kriminelle, der har brugt internettets mørke afkrog til at diskutere konkret, hvordan de skulle forgribe sig på børn uden at blive opdaget. Googlemaps
Norsk politi hævder at have optrevlet et pædofilt netværk af norske kriminelle, der har brugt internettets mørke afkrog til at diskutere konkret, hvordan de skulle forgribe sig på børn uden at blive opdaget. Googlemaps

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En norsk politibetjent er blandt de 51 nordmænd, der er sigtet i det, norske medier betegner som 'den største pædofilisag nogensinde' på norsk grund.

Og mens betjenten selv har nægtet ethvert kendskab til, at han skulle have deltaget i et pædofilt netværk af nordmænd, hvor flere blandt andet skulle have haft konkrete planer om at kidnappe og voldtage børn gentagne gange, så har betjentens søn, der er i 20 års-alderen, til gengæld mandag været stillet for en dommer. Og dommeren har valgt at varetægtsfængsle politisønnen i fire uger.

Det skriver VG.

- Vi bad om fire uger med brev- og besøgskontrol og to uger i fuld isolation, siger politiadvokat Janne Ringset Heltne efter grundlovsforhøret.

Suspenderet fra sin stilling
Ifølge VG er politisønnen sigtet for 'at have været vidende om eller delt seksuelle fremstillinger af børn gentagne gange' i perioden mellem januar 2013 til i dag. I retten sad han med en hætte over hovedet og med ryggen mod pressens repræsentanter.

Politibetjent nægter sig skyldig, men er alligevel blevet suspenderet fra sin stilling.

Se også: Pædofilring afsløret: Planlagde overgreb på baby før fødsel

Ifølge den unge mands forsvarer, Jostein Alvheim, nægter han sig skyldig i politiets sigtelse mod ham.

I alt er 51 personer blevet sigtet i sagen efter en omfattende efterforskning, som blev foretaget af 24 af norsk politis dygtigste it-specialister. Norske medier fortæller, at sagen har sit udspring i Hordaland i Norge, hvor flere af det pædofile netværks centrale aktører er bosiddende.

Ville forgribe sig på baby
150 terrabyte materiale blevet beslaglagt af politiet under en lang række ransagninger i en operation, som politiet kalder for 'Operasjon Dark Room' med henvisning til, at de pædofile kommunikerede med hinanden og udvekslede ulovlige billeder og film på krypterede netværk på internettets mørke side.

18 af de sigtede kræves varetægtsfængslet. Det viser sig, at de er meget forskellige. Grafik: Norsk Politi
18 af de sigtede kræves varetægtsfængslet. Det viser sig, at de er meget forskellige. Grafik: Norsk Politi

En af de sigtede har en gravid kæreste. Politiet har været fremme med chatkorrespondance mellem flere af aktørerne i sagen, og det er politiets opfattelse, at denne mand havde konkrete planer om at begå overgreb mod sit ufødte barn, når det på et tidspunkt kommer til verden.

Andre af de sigtede har ifølge politiet bestilt seksuelle overgreb på asiatiske streamingtjenester, hvor børn blev voldtaget foran tændte webkameraer. De norske pædofile sad angiveligt og fulgte med fra deres computere.

Gentagne voldtægter
I et konkret eksempel planlægger to mænd på 20 og 26 år at kidnappe et ti-årigt barn. De to taler om at udsætte barnet for gentagne voldtægter. Det fremgår af chatkorrespondancen mellem de to, at de helst vil have fat i en pige, men at de heller ikke ville afvise at kidnappe en dreng.

- Det frister mest med en på seks til otte år, skriver den ene. Han skriver også, at pigen nok bør være 10-12 år, 'så man kan komme til'.

Politiet har afdækket flere overgreb mod mindreårige, både i Norge og i andre lande. Og det er lykkedes politiet at få identificeret flere af de børn, der misbruges. Blandt de sigtede er blandt andet en pædagog og en jurist, oplyser norsk politi.

- Flere af de anholdte er højtuddannede og it-kompetente personer, som har benyttet sig af kryptering og anonymiseringsværktøj for at skjule sine spor, siger anklager Janne Ringset Heltne.

- Der er meget kontakt mellem disse personer, og der chattes om overgreb. Noget af det, der tales om, er fantasier. Andre ting er faktiske overgreb, som er sket, sagde Heltne under et pressemøde om sagen søndag.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen