Rocker dømt i sag om afpresning af pølsemand

Tre, der i dag blev dømt i sag om afpresning af pølsemand, anker dom til frifindelse

En Bandidos-veteran er blandt tre dømte i en sag om afpresning af en pølsemand. I følge anklageskriftet brugte han sin tilknytning til klubben for at understrege trusler.
Foto: Johnny Frederiksen
En Bandidos-veteran er blandt tre dømte i en sag om afpresning af en pølsemand. I følge anklageskriftet brugte han sin tilknytning til klubben for at understrege trusler. Foto: Johnny Frederiksen

To mænd og en kvinde er i dag dømt i sagen, hvor en Københavnsk pølsemand er forsøgt afpresset.

Her fik en 49-årig Bandidos-veteran ti måneders fængsel, mens hans 29-årige kammerat fik syv måneders fængsel.

en 52-årig kvinde fik fire måneders fængsel for sin andel i sagen.

Alle tre ankede dommen på stedet og fik ved samme lejlighed udstrakt navneforbuddet i sagen - derfor kan de ikke beskrives nærmere i detaljer.

Sagen har rødder i et gældsforhold, hvor pølsemandens kæreste skylder den nu dømte 52-årige kvinde 15.000 kr. Det er penge, hun for nogle år siden lånte, efter de havde lært hinanden at kende i Vestre Fængsel, hvor den 52-årige afsonede en hashdom.

Se også: Rocker i afpresningssag: Jeg krævede penge af pølsemand

Under sagen har pølsemandens kæreste erkendt, at hun skylder de 15.000 kr.- og selv om skyldneren i retten forklarede, hvordan hun gerne ville betale tilbage, så var det ikke sket endnu, og det var til irritation for den 52-årige.

Nævnte gæld for rocker
På et tidspunkt i fjor fortalte hun rockeren, som hun kendte fra sin ungdom, om det besværlige gældsforhold. I den forbindelse nævnte hun også skyldnerens kæreste, der passer en pølsevogn et sted i København.

Under retssagen forklarede kvinden, hvordan hun ikke havde bedt rockeren om at gøre noget ved sagen - ligesom hun også forklarede at det var pølsemandens kæreste, og  altså ikke pølsemanden, der skyldte hende penge.

Under sagen har rockeren forklaret, at han gjorde det på egen hånd:

- Det var en vennetjeneste, sagde han, da han i fredag forklarede sig om sagen.

I anklageskriftet beskrives det, hvordan rockeren i to omgange opsøgte pølsemanden i hans pølsevogn for her at afkræve ham pengene.

Her var gælden dog vokset fra 15.000 kr til 92.000 kr, lyder det i anklageskriftet.

Da rockeren vidnede i sagen erkendte han, at han havde opsøgt pølsemanden for at afkræve ham penge. Her nægtede rockeren dog, at han havde krævet 92.000 kr.

- Jeg krævede 64.000 kr, sagde rockeren i retten.

Hvor beløbet på de 92.000 kr skulle stamme fra, det vidste han ikke. Han ville i øvrigt ikke forklare, hvordan en gæld på 15.000 kr kunne vokse til 64.000 kr.

Læs om sagens konkrete tiltalepunkter her:
Se også: Rocker og kvindelig pusher tiltalt for afpresning: Påstået gæld voksede enormt

Første gang, pølsemanden blev opsøgt, var den 8. september om aftenen omkring kl.20 i fjor. Her var rockeren i følgeskab med en anden mand. Og ved retssagen fandt dommerne det bevist, at denne mand var den tiltalte 29-årige.

Gav pølsemand et blår øje
Ved dette besøg blev pølsemanden slået en gang i ansigtet, så han fik et blåt øje.

Retten fandt det dog ikke bevist, at de ved den denne lejlighed var 'blevet sendt i byen' af den 52-årige kvinde.

Anden gang pølsemanden fik besøg i sin pølsevogn var 12. september - fire dage senere. Her skete det omkring kl. 17.45.

Atter troppede rockeren op i følgeskab med den 29-årige. Også denne gang blev pølsemanden truet med tæv, bål og brand.

Undervejs ringede rockeren op til den 52-årige kvinde, hvor han satte telefonen på medhør.

Her udtalte kvinden, at 'han skal bare betale. Ellers gør I som aftalt'.

Retten fandt det bevist, at kvinden ved den lejlighed havde sendt duoen 'i byen' for at kradse gælden ind. Dog fandt retten ikke bevist, at kvinden stod bag kravet om 92.000 kr.

Kun, at hun ville have de 15.000 kr, som pølsemandens kæreste skyldte - og fortsat skylder - hende.

Fordi retten fandt, at rockeren havde haft en styrende rolle i sagen om opkrævningen af det ublu beløb fik han ti måneders fængsel, mens den 29-årige makker slap med tre måneder mindre.

Den 52-årige kvinde slap med fire måneder, da retten ikke fandt det bevist, at hun havde spillet en rolle ved det første besøg hos pølsemanden.

 

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen