112

Røveri i nat: Butiksansatte bagbundet med gaffatape og strips

Gerningsmand forsvandt med sit udbytte i lille hvid bil efter røveri mod Kiwi-forretning i København

En Kiwi-butik på Østerbro i København har lørdag aften været udsat for et røveri. Politiet eftersøger gerningsmanden, der forsvandt fra stedet i en lille hvid bil med sit udbytte fra røveriet proppet ned i en mørk skuldertaske.

Det oplyser Kenneth Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

Der befandt sig tre ansatte i Kiwi-butikken på Nygårdsvej, da røveren slog til.

- Lige omkring butikkens lukketid klokken 22 bliver der banket på en bagdør til et lagerlokale. En af de tre ansatte åbner døren og bliver derefter gennet ind i lokalet af en mand, der truer den ansatte med en pistol. Han binder de tre medarbejdere med gaffatape og strips, hvorefter han tager kontanter fra et pengeskab, fortæller efterforskningslederen.

Det lykkedes de ansatte at vriste sig fri ved egen kraft, hvorefter de alarmerede politiet om røveriet. Ingen af de tre har lidt fysisk overlast.

- Gerningsmanden stikker af i en bil. Bilen kører ad Drejøgade og derefter Lyngbyvej. Vi ved ikke, om han havde medgerningsmænd. Men det kunne eventuelt være i form af en chauffør, der ventede i bilen, siger Kenneth Jensen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.34, og efter i løbet af natten at have talt med de tre ansatte samt andre vidner, tegner der sig nu følgende signalement af røveren: En udenlandsk mand, cirka 180 centimeter høj, omkring 25 år, spinkel af bygning og med et spinkelt ansigt med skægstubbe.

- Han var iført en hættetrøje, og så bar han en mørk skuldertaske, siger Kenneth Jensen.

Tidligt søndag morgen er ingen personer anholdt i forbindelse med røveriet.

Gerningsmanden var maskeret under røveriet. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor stort et pengebeløb røveren fik med sig.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Asylansøgere raserede Alice hus for hundredtusindvis af kroner: Nu advarer hun andre mod at leje ud
Rikke er pissesur på politiet: "Kraftedeme om jeg betaler den bøde. Hvis I vil, kan I sætte mig i fængsel"
Wauv - fantastisk rørende video: Se fireårige Anton fortælle om sit kræftforløb
Kraftig somalisk mand ragede på unge piger og drenge: "Jeg var meget ked af det. Hele vejen op ad gågaden græd jeg"
Rotter har invaderet boligområde: 650 er indtil videre fanget med nyt smart våben
Brød indrejseforbud og tog på månedlangt plyndringstogt i Danmark: Onsdag klappede fælden
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik