Så mange har tilstået mordet på Olof Palme

30 år er gået. Over 10.000 vidner er blevet afhørt, men mordet på Olof Palme er stadig uopklaret

Efter 30 år er politiet stadig på bar bund i sagen om mordet på Olof Palme. (Foto: Jytte Bjerregaard)
Efter 30 år er politiet stadig på bar bund i sagen om mordet på Olof Palme. (Foto: Jytte Bjerregaard)

Hvis du har spørgsmål til Palme-mordet eller vil dele dine egne teorier, så følg med klokken 13.00, når den danske Palme-kender Thomas Ladegaard sidder klar ved tasterne på eb.dk. SKRIV DINE SPØRGSMÅL ALLEREDE NU I CHATTEN NEDERST I ARTIKLEN!

28. februar 1986 klokken 23.21 lyder to skud midt i Stockholm. En mand synker sammen på hjørnet af Tunnelgatan og Sveavägen. En kvinde skriger højt, mens vidner ser en høj velbygget mand med en sort hue på løbe væk fra stedet.

35 minutter senere erklæres Sveriges statsminister, Olof Palme, død.

Dagen efter er Sverige i landesorg og presset på politiet for at finde gerningsmanden enormt.

Olof Palme var en markant og kontroversiel politiker. Han blev skudt ned for øjnene af sin hustru Lisbet på åben gade 28. februar for 30 år siden. (Foto: All Over) Ekstra Bladet+ 30 år efter: Her er de vildeste teorier om Palme-mordet

341 dage efter drabet er efterforskningsleder Hans Holmér stadig på bar bund og vælger derfor at træde tilbage.

Forventer nye oplysninger om mordet
I dag er det 30 år siden, at Olof Palme blev skudt for øjnene af sin kone Lisbet Palme, men sagen er stadig uopklaret.

Derfor sidder den særlige enhed, der tager sig af sagen, kaldet Palme-gruppen i dag klar ved telefonerne til at tage imod nye oplysninger, skriver svenske Expressen.

-  Jeg håber, at folk henvender sig til os - og ikke til andre - når de har tips, sagde lederen af forundersøgelsen, Kerstin Skarp, ifølge nyhedsbureauet TT til en pressekonference torsdag.

Nummeret til den særlige 'Palme-telefon' er: 11414.

Men hvis de får et opkald fra en, der indrømmer mordet, vil det bestemt ikke være første gang.

Hele 133 gange har folk tilstået mordet.

I denne uge kom den seneste og bragte tallet op på 134.

Tilståelserne har dog været af tvivlsom karakter, da ingen af dem har vist sig at holde vand, når politiet har gransket oplysningerne nærmere.

Det er ellers ikke fordi det svenske politi ikke har brugt ressourcer på sagen.

10225 personer er blevet afhørt og sagen fylder 250 hyldemeter. Palmegruppen vurderer, at det vil tage en jurist ni år at læse det hele.

Se også: 30-års-dag for Palme-drab: Politiet sidder klar ved telefonerne

50 millioner kroner i belønning
Udover den intensive efterforskning har de også udlovet en belønning på 50 millioner kroner for tips, der kan føre til opklaringen.

Men lige lidt har det hjulpet.

Kerstin Skarp siger dog, at hun stadig tror, at politiet vil opklare drabet, men indrømmer, at de ikke har noget konkret spor at gå efter for nuværende.

- Det er ingen hemmelighed, at vi ikke har nogen direkte mistænkt, siger Kerstin Skarp.

Olof Palme var en markant og kontroversiel politiker. Han blev skudt ned for øjnene af sin hustru Lisbet på åben gade 28. februar for 30 år siden. (Foto: All Over) Ekstra Bladet+ 30 år efter: Her er de vildeste teorier om Palme-mordet

Hvis du har spørgsmål til Palme-mordet eller vil dele dine egne teorier, så følg med klokken 13.00, når den danske Palme-kender Thomas Ladegaard sidder klar ved tasterne på eb.dk.

Live Blog Mordet på Olof Palme
 
 

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen