112

Sådan blev turister fuppet af falske politibetjente

Tre rumænere, der nu er fængslet for trick-tyveri, har hærget i flere lande

  • Her er den falske politi-legitimation, som rumænerne brugte. ID-kortet til venstre er en tysk registrerings-attest. (politifoto)
Her er den falske politi-legitimation, som rumænerne brugte. ID-kortet til venstre er en tysk registrerings-attest. (politifoto)
1/2
Næste »

Her er den falske politi-legitimation, som tre rumænere brugte til at fuppe en tysk og to asiatiske turister i København.

Tyskeren fik stjålet 44.000 kr. i kontanter i dollars og euro og de to asiater fik stjålet 750 dollars.

Rumænerne blev i dag varetægtsfængslet for 13 dage i Københavns dommervagt, hvor de tilstod trick-tyveriet.

Politiet har ransaget deres hotelværelse i København og fundet et større beløb i dollar og euro, som menes at stamme fra tyveriet mod turisterne, men det fulde beløb er ikke fundet.

Rumænerne i alderen 27 til 45 år har tilsyneladende turet rundt i Europa og begået kriminalitet.

Kendt i fire lande
- Via Europol har vi fået oplyst, at de er kendt for lignende kriminalitet i Frankrig, England, Tyskland og Belgien, oplyser politikommissær Ove Randrup, Station City.

Foreløbig sigtes rumænerne for to tricktyverier, der skete i mandags ved 14.25-tiden ved DGI-byens hotel og den 2. marts i området ved Herluf Trolles Gade og Holbergsgade.

Se også: Rumænere anholdt: Mistænkes som falske betjente, der plyndrer turister

Politiet undersøger, om rumænerne kan sættes i forbindelse med andre trick-tyverier, blandt andet et forsøg i søndags, hvor en gruppe turister blev passet op af falske betjente.

- Vi har fundet den falske politi-legitimation, som de har brugt. Det er blot en sort trefløjet tegnebog i læder med en blå EU-stjerne og et tysk kort, som vi formoder er stjålet, siger Ove Randrup.

Det tyske kort er en registrerings-attest  for et køretøj.

Se også: Politiet leder fortsat: Falske politibetjente på spil i København

Den tyske turist blev først passet op af den ene rumæner, der spurgte om vej til en bus og straks efter dukkede de to andre rumænere op og præsenterede sig som politifolk, der mistænkte turisten for at besidde kokain. Han blev derfor visiteret, og bagefter kunne han konstatere, at alle hans penge var væk.

De falske betjente kørte i en stationcar, der viste sig at være en tysk udlejningsbil.

Politiet har takket være grænsekontrollen konstateret, at de tre rumænere kørte ind i Danmark 1. marts i den tyske bil. Politiet havde dengang intet konkret på dem, så de fik lov at passere grænsekontrollen som turister.

I Københavns dommervagt forklarede rumænerne, at de forlangte at se turisternes penge efter at de havde præsenteret sig som politi. Når turisterne rakte pengene frem, leverede de nogle af dem tilbage, men beholdt resten.

Se også: Falske politibetjente på spil i København

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
ADVARSEL! Tyvebande plyndrer firmabiler - by for by
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
5 plejere dræbt af beboere siden 2012: Hvorfor får de ikke samme opmærksomhed som dræbte politibetjente?
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen