112

Sara slap ud af døgninstitution og døde: - Der har været en åbning

Kommunen vil nu undersøge, hvordan syvårig Sara kunne slippe ud fra sin døgninstitution og ende med at dø

  • Foto: Mikkel Breinholdt
Foto: Mikkel Breinholdt

I går indledte politiet i Viborg en stor aktion, da en syvårig pige forsvandt fra sin døgninstitution i Hald Ege.

Sara slap på mystisk vis ud af den aflåste institution omkring klokken 16 søndag eftermiddag, og først fem timer senere fandt politiet hende - druknet i en sø i nærheden.

Nu vil kommunen undersøge, hvordan den lille pige kunne komme ud fra institutionen, Egeskovhus, som både er indhegnet og låst med elektroniske låse.

- Det må bare ikke kunne ske, siger Ole Elbæk, Familie- og Rådgivningschef i Viborg Kommune.

- Selvom vi ikke ved præcis, hvad der er sket, kan vi jo konkludere, at der har været en åbning, siden pigen slap ud, siger han.

Nu vil kommunen og Egeskovhus klarlægge hændelsesforløbet, og se om der er nogle procedurer på institutionen, som skal ændres.

Se også: Syv-årig pige fundet død

Dybt berørte
I dag står Ole Elbæk og og Egeskovhus tilbage i sorg med stor anger.

- Vi er dybt berørte over det, og beklager meget. Dette må bare ikke ske, og vi beklager, det skete imens barnet var i vores varetægt, siger Ole Elbæk.

Han fortæller, at stemningen på Egeskovhus er meget trykket i dag, selvom personalet stadig er mødt op som på enhver anden dag for at tage sig af børnene.

- Vi har sagt ja til at tage vare på disse børn, og det har vi fortsat tænkt at gøre, selv efter en ulykke som den i går, siger Familie- og Rådgivnignschefen.

Ingen forbrydelse
Hændelsen blev allerede i går vurderet som en ulykke og ikke en forbrydelse. Det meddelte politiet, da de fandt den lille pige.

Det samme holder Ole Elbæk fast i, da Ekstra Bladet spurgte ind til pigens tilstand, inden hun forlod området.

- Der var ikke nogen tegn på, at pigen var nedtrykt, da hun forlod institutionen, siger han.

Derimod var Sara blot en pige, som handlede meget impulsivt, og hun kunne sagtens finde på at gå igennem åbne døre og porte.

- Sara var svært handicappet, og hun oplevede mange udfordringer, hvorfor hun havde brug for at være på en døgninstitution som Egeskovhus, siger Ole Elbæk.

Hendes fysik fejlede intet, men hun var psykisk handicappet og havde næsten ikke noget sprog.

 

Egeskovhus

Egeskovhus er en institution for børn med fysiske og psykiske handicap.

Institutionen har både døgnpladser og midlertidige pladser til aflastning af familier med handicappede børn.

Kommunen vil nu tilbyde forældrene til de øvrige børn på institutionen at holde et møde om sagen.

De formulerer i dag et brev til dem alle, hvor de fortæller om sagen.

Saras pårørende er ligeledes blevet informeret af politiet, da de fandt hende i går.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112
Hent flere