112

Seks personer fundet døde i hus

Østjyllands Politi undersøger i øjeblikket seks mistænkelige dødsfald i et parcelhus i Ulstrup

Seks personer er fundet døde i Ulstrup sydvest for Randers. Ekstra Bladet følger sagen. Video: Karsten Gøttler/Niels Østergaard/Anita Gravesen
1/4
Næste »

Ved du noget? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224 ( Alm. sms-takst)

Østjyllands Politi fik i dag kl. 12.03 anmeldelse om et mistænkeligt forhold på en adresse i Ulstrup sydvest for Randers. Politi og ambulancer blev sendt til stedet.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at man ved ankomst til stedet få kilometer syd for Ulstrup i Amstrup Bakker fandt seks personer - to voksne og fire børn - der alle var døde.

'Der pågår i øjeblikket et større politimæssigt og retsmedicinsk arbejde på adressen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvad der ligger bag dødsfaldene', skriver politiet videre i pressemeddelelsen.

Ekstra Bladets reporter befinder sig nu ved adressen i Ulstrup, som er spærret af. Foran og i parcelhuset af nyere dato er politiet massivt til stede og området er tæt besat af politiets køretøjer og redningsberedskab fra Randers.

- Naboer i området, der kommer hjem fra arbejde, er nødt til at vende om, fordi vejen er spærret, fortæller Ekstra Bladets reporter. 

- Når de spørger, hvad der er sket, får de at vide, at seks personer er døde. Folk ser tydeligt rystede ud.

Ifølge Ekstra Bladets reporter på stedet, er der sat en stor kraftig lysmast op, en såkaldt lysgiraf, som lyser henover huset. Der er ingen synlige tegn på skader på den del af huset, som er synlig for Ekstra Bladet. Det er stadig uvist, hvorvidt der er tale om en forbrydelse eller en ulykke.


Se video fra vejen i Ulstrup, hvor seks personer er fundet døde. Video: Anita Gravesen

Politiet er også til stede ved et rødt murstenshus i Ulstrup by, som formodes at være bopæl til familie tæt på de omkomne.

Tidligere på eftermiddagen ankom tre ældre mennesker – en mand og to kvinder, som holdt om hinanden. De gik ind i huset, som ikke er afspærret.

- Vi hverken kan eller vil sige mere nu, mens vi arbejder på højtryk med sagen. Vi melder ud senere, når vi kan oplyse yderligere, og indtil da er det kun spild af tid at kontakte os, siger leder af operativt center, politiinspektør Jesper Bøjgaard, Østjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Jesper Bøjgaard kan således heller ikke svare be- eller afkræftende på, om alle de pårørende til de afdøde er underrettet om sagen.

 

 

Opdateres..

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet