112

Seks sigtet: Lejede luksus-biler til millioner af kroner og beholdt dem

Sag om bil-svindel omfatter nu også bedragerier med kreditkort

  • En Maserati Quattroporte som denne blev lejet i lufthavnen i Barcelona, Spanien, og kørt til Danmark. Den er den ene af tre biler, som politiet har fundet. Foto: JOHANN HINRICHS / ALAMY
En Maserati Quattroporte som denne blev lejet i lufthavnen i Barcelona, Spanien, og kørt til Danmark. Den er den ene af tre biler, som politiet har fundet. Foto: JOHANN HINRICHS / ALAMY

Politiet har nu fundet tre ud af fire luksus-biler, som en bande svindlere har lejet i udlandet og kørt til Danmark uden hensigt til at levere bilerne tilbage. Bilerne har en værdi i Danmark på cirka seks millioner kr.

Seks unge mænd, der er i periferien af bande-miljøet, sidder varetægtsfængslet i svindel-sagen, hvor efterforskningen nu også omfatter bedragerier med kreditkort for et formodet millionbeløb. Anholdelserne er sket løbende siden januar.

Fem af de sigtede er af anden etnisk oprindelse, mens det er en dansker, der er angiveligt er blevet brugt som stråmand til at leje luksus-bilerne med mandens eget kørekort og pas som legitimation.

Lejen for bilerne er blevet betalt med kreditkort, som er oprettet med henblik på kredit-bedragerier. Det vil sige, at indehaverne af kreditkortene hverken har evne eller vilje til at betale for de varer og ydelser, der er købt på kortene.

Politiet forventer flere anholdelser i sagen, siger efterforskningsleder Knud Hvass, Særlig Efterforskning Øst, til Ekstra Bladet.

De fire luksus-biler blev alle lejet i Tyskland, Spanien og Frankrig fra den 10. til 19. november sidste år. Lejeren var de fire gange en dansker 'A', der brugte sit kørekort og pas som legitimation overfor udlejningsselskaberne.

Skulle de klones eller sælges?
Men politiet mener, at han blot var stråmand for de øvrige sigtede i sagen, der kørte bilerne til Danmark og ikke leverede dem tilbage som aftalt.

- Vi ved ikke præcist, hvad der skulle ske med bilerne. Om de skulle klones, skifte identitet eller måske sælges til udlandet, siger Knus Hvass.

Den 10. november 2016 klokken 14.44 lejede stråmanden A en Audi Q7 til en værdi af 1,2 millioner kr. hos Europcar i Tegel lufthavnen i Berlin. Bilen skulle leveres tilbage den 17. november, men det blev den ikke.

Samme dag klokken 21.00 lejede A en ny bil hos Europcar i Tegel, nemlig en BMW X6M til en værdi på cirka 2,3 millioner kr. Bilen skulle være tilbage den 15. november, men blev lige som Audien kørt til Danmark.

Den 16. november kl. 15.36 lejede A den næste bil, en Maserati Quattroporte til 1,6 millioner kr. hos 'Six Rent a Car' i Barcelonas lufthavn i Spanien. Bilen blev ikke som aftalt i kontrakten leveret tilbage den 21. november, men kørt til Danmark.

Endelig lejede A den 19. november kl. 19.10 en Range Rover Evogue til 875.000 kr. hos Hertz i Paris med aftale om at levere bilen retur den 23. november, men den blev også kørt til Danmark.

Politiet har under efterforskningen fundet Audien, Maseratien og Range Roveren, men den stjålne BMW X6M er endnu ikke dukket op. Da BMW´en blev lejet i Flughafen Tegel 1 den 10. november sidste år havde den nummerpladerne M-EL 7234.

Kostbare biler er populære køretøjer i rocker- og bandemiljøet. Men de er som regel leasede, så politiet ikke umiddelbart kan konfiskere bilerne, hvis bande-folkene bliver taget for kriminalitet eller skylder det offentlige penge.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Cecilie var øjenvidne til terrorangrebet i London: "Folk lå døde og sårede lige foran os"
Kvinde efterladt chanceløs: Endte alene i elevator med tre tricktyve
Det rene vanvid: Taget med 134 km/t. gennem lille stationsby
Grov krænkelse ved busstoppested: Mand forsøgte at hive bukserne af 9-årig pige
Storsvindlende spillefugl: Sådan snød han med 100 ulovlige MobilePay-konti
Skræmmende oplevelse: Løse hunde på størrelse med løver stod pludselig i haven
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik