Seks teenagere fængslet: Trampede på mands ansigt og spiste burgere lige bagefter

Seks personer i alderen 17-18 år er varetægtsfængslet efter et groft overfald i september.

Seks unge mænd trampede en mand i ansigtet.
Seks unge mænd trampede en mand i ansigtet.

Ved du noget så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Seks personer er onsdag blevet varetægtsfængslet i 13 dage sigtet for at stå bag et særdeles groft og kynisk overfald på Amagertorv på Strøget midt i København.

Ifølge politiet er de seks teenagere mistænkt for trampe på en 24-årig mands ansigt, ligesom de røvede ham for penge og tildelte ham adskillige slag.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelse.

- Offeret var i færd med at hæve penge ved en hæveautomat, da de seks gerningsmænd frarøvede offeret de penge, han netop havde hævet og overfaldt ham med slag og spark, ligesom flere af gerningsmændene hoppede op og trampede offeret i ansigtet. I første omgang slap gerningsmændene væk og udbyttet blev kort efter omsat til burgere, skriver politiet.

Gerningsmændene blev ikke i første omgang anholdt, men politiet har nu ved hjælp af videoovervågningen fundet frem de seks sigtede.

- Københavns Politi slog tirsdag formiddag til mod flere adresser på Københavns Vestegn og anholdte en gruppe unge mænd i alderen 17-18 år, skriver politiet

Alle de seks mænd er nu sigtet for røveri og vold af særlig rå, brutal og farlig karakter. Begge sigtelser har en strafferamme på op til 6 års fængsel. (Straffelovens § 288, stk. 1 og 245, stk. 1).

Samtidig beskriver politiet, at de har så godt videomateriale af overfaldet, at de kan genkende gerningsmændene og adskille hver enkelt slag og spark fra hinanden.

Ekstra Bladet har været i kontakt med forsvarsadvokat Peter Trudsø, der oplyser, at dommeren fængslede de sigtede alene på begrundet mistanke om grov vold. Fem ud af seks nægtede sig skyldige, mens den sidste erkendte volden, men nægtede sig skyldig i sigtelsen for røveri.

Overfaldet skete den 23. september klokken 00:56.

Ved du noget så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen