112

Sendte sin kæreste i døden med sms' er: Nu er hun dømt for det

Med et hav af sms' er og telefonopkald tilskyndede en 20-årig amerikansk kvinde sin kæreste til at begå selvmord - nu er hun dømt for uagtsomt manddrab

Michelle Carter bryder helt sammen, da hun får læst dommen op i retten. (Optagelser: AP)
1/7
Næste »

- Du skal bare gøre det Conrad. Jo mere du trækker det i langdrag, jo mere vil det æde dig op.

- Du er klar og forberedt. Det eneste du skal gøre er at tænde for generatoren, og så vil du blive fri og glad. Lad være med at udskyde det. Ikke mere venten.

- Hvis du ønsker det så meget, som du siger, så er det tiden til at gøre det i dag.

Andrei.jpg Tæt på De styrtede i selfie-døden

Sådan lyder bare tre af de flere hundrede sms'er som den i dag 20-årige Michelle Carter for tre år siden som 17-årig sendte til sin 18-årige kæreste Conrad Roy for at anspore ham til og overbevise ham om, at det var helt i orden, at han begik selvmord.

Den 18-årige Conrad Roy endte tilbage i 2014 med at begå selvmord. Han gik ud i sin pickup og begik selvmord ved hjælp af sin egen bils udstødningsgas og døde af kulilteforgiftning.

Hans daværende kæreste Michelle Carter blev i går ved retten i Massachusettes dømt skyldig i uagtsomt mandrab for at have tilskyndet ham til selvmord. Det skriver CNN.

Selve dommen falder imidlertid først den 3. august og kan blive helt op til 20 års fængsel. Og det bliver helt klart en retssag og en dom, der vil danne præcedens for kommende sager. Det er nemlig den første sag, hvor et menneske bliver dømt for at have tilskyndet til en andens død via sms'er og telefonsamtaler.

sara-h-jensen-draebt-af-kaeresten-i-svendborg-den-17-september-2016 Krimi Ufattelig blodrus kostede Sara livet

(artiklen fortsætter under billedet)

Her er den 18-årige Conrad Roy fotograferet i juni 2014, da han fejrede, at han havde gennemført sin highschool. (foto: AP) Her er den 18-årige Conrad Roy fotograferet i juni 2014, da han fejrede, at han havde gennemført sin highschool. (foto: AP)  

Det er i øvrigt Michelle Carters egne ord, der er bevaret i hundredevis af sms'er, der er blevet brugt som bevismateriale i den seks dage lange retssag. Dommer Lawrence Moniz forklarede selv dommen således:

- Hun indrømmer i sms'er, at hun intet gjorde for at forhindre det: Hun ringede ikke til politiet eller til Roy's familie, efter at hun havde hørt hans sidste åndedrag over telefonen. Og hun bad ham heller ikke om at gå ud at bilen, da hun var klar over, at han var i gang med at begå selvmord, lød det fra dommeren Lawrence Moniz, der dømte Michelle Carter skyldig i uagtsomt manddrab. Den 20-årige Michelle brød grædende sammen, da hun modtog dommen.

Det unge par mødte allerede hinanden tilbage i 2012, men de har kun set hinanden fysisk 4-5 gange, selv om de kun boede 60 kilometer fra hinanden. Deres forhold og kommunikation var hovedsageligt baseret på sms' er og telefonsamtaler.

Michelle Carter bryder her grædende sammen. Hun kan forvente op til 20 års fængsel, når dommen falder den 3. august. (foto: AP) Michelle Carter bryder her grædende sammen. Hun kan forvente op til 20 års fængsel, når dommen falder den 3. august. (foto: AP)  

Under retssagen har forsvarsadvokaten Joseph Cataldo forklaret, at Roy havde foreslået, at parret skulle være en slags Romeo og Julie, en henvisning til kærligheds-parret, der begik selvmord i det berømte teaterstykke af William Shakespeare. Michelle Carter havde dog ifølge Cataldo ikke ytret noget ønske om at dø.

- Conrad Roy havde i mange år ønsket at begå selvmord. Det var Conrads egen ide at tage sit eget liv. Det var ikke Michelle Carter's ide. Der er tale om et selvmord, et ulykkeligt og tragisk selvmord, men ikke om drab.

Det var anklageren Maryclare Flynn selvfølgelig ikke enig i. Hun understregede, at Michelle Carter ikke kontaktede myndighederne eller Roy's forældre, da han døde. Anklageren mente, at Michelle Carter udelukkende ønskede den sympati og opmærksomhed, der normalt følger med en kæreste, der er i sorg over sin egen kærestes død.

Den ulykkelige far til den 18-årige Conrad Roy, der begik selvmord, følger her retssagen. Han hedder også Conrad Roy. (Foto: AP) Den ulykkelige far til den 18-årige Conrad Roy, der begik selvmord, følger her retssagen. Han hedder også Conrad Roy. (Foto: AP)  

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet