Samfund 14 min. siden
Vildt vejr: Odense ramt af dobbelt skybrud
Samfund 49 min. siden
Dealsite-firma går konkurs
Samfund 54 min. siden
Florida har registreret fire tilfælde af Zika-smitte
Samfund 1 time siden
Sørgeligt liv: Isbjørn lever i sit eget skidt i zoologisk have
Samfund 2 timer siden
Michelle få timer inden afgørende svar: Ventetiden er frygtelig
Samfund 4 timer siden
Løkkes flagdag spoleret: Bygning bruger forkerte færøske flag
Krig & katastrofer 5 timer siden
Islamisk Stat dræber mindst 24 civile i syrisk landsby
Erhvervsnyheder 5 timer siden
Ikonisk tv-studie jævnes med jorden: Gør plads til burger-gigant
Samfund 5 timer siden
Nu kommer tallene: Sådan undgår du uddannelsespanik
Amerikansk valg 2016 6 timer siden
Efter sit livs vigtigste tale: Her er Hillarys store problem
Amerikansk valg 2016 6 timer siden
Trump raser mod Clinton-lejr: Får lyst til at slå dem i hovedet
Samfund 7 timer siden
Lykke Friis: Drop belønning af de hurtige på uni
Samfund 8 timer siden
Åh nej: Grim far-trend bliver moderne!
Samfund 9 timer siden
Ny rapport afslører: Så farligt er det at sidde ned på jobbet
Samfund 11 timer siden
Her er størst risiko for skybrud
Samfund 11 timer siden
Spar tusindvis af kroner på lån: I dag er sidste chance
Lederen 11 timer siden
Hedeslag
Amerikansk valg 2016 12 timer siden
Hillary angriber Trump i historisk tale
Samfund 13 timer siden
Flødeboller giver millionoverskud til BonBon-skaber
Krig & katastrofer 15 timer siden
Nusra-fronten bryder med al-Qaeda
112

Sigtet for homo-chikane: Sig sandheden, Tulle

Jeg har følt mig dybt krænket, siger Carsten Anhøj, som i mere end 400 dage har været sigtet for hærværk mod lesbisk ægtepar

  • Carsten Anhøj er sigtet for hærværk. (Foto: DR Dokumentar)
Carsten Anhøj er sigtet for hærværk. (Foto: DR Dokumentar)
1/2
Næste »

Kender du til sagen, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Carsten Anhøj står nu frem og fortæller, hvordan han i mere end 400 dage har været sigtet for tre tilfælde af hærværk mod en Tulle Krøyer og hendes familie i Mariager.

Sagen har været massivt omtalt i medierne, hvor Tulle Krøyer mere end har antydet, at chikanen skete, fordi hun og hendes ægtefælle er homoseksuelle og har to børn.

- Det har været og er et enormt stort pres at blive mistænkeliggjort så længe, selvfølgelig kraftigt forstærket fordi medierne ensidigt på det tidspunkt har købt hendes præmis om at kristne forfølger homoseksuelle og undlader totalt at stille spørgsmålet ved om chikanen har foregået, fortæller Carsten Anhøj til Ekstra Bladet.

DR Dokumentaren 'Løgn eller chikane i Mariager' præsenterer her til aften nye oplysninger i sagen, der sår tvivl om forklaringer, som hovedvidnet i sagen Tulle Krøyer har afgivet.

52729651.jpg 112 - 22. feb. 2016 Chikaneret lesbisk mor løj sig død for kæresten

Kvinden har fortalt medier og politi, hvordan nogen har lagt hadefulde beskeder i familiens postkasse, smidt affald ind på familiens grund, kastet poser med hundelorte på husets facade, og lagt et hadefuldt brev med et kors i parrets ældste søns børnehave.

Se klip fra 'Løgn eller chikane i Mariager'. (Video: DR Dokumentar)

Brænd i helvede
I oktober 2014 ringede Tulle Krøyer oprørt til politiet og fortalte, at hun havde overrasket en mand i familiens have.

Før han stak af råbte han angiveligt 'I må brænde i helvede'.

Ved en fotoidentifikation udpegede Tulle Krøyer få dage efter med 100 procents sikkerhed manden fra haven som Carsten Anhøj.

Han blev anholdt og har ifølge DR Dokumentaren været sigtet i 428 dage.

I dokumentaren fortæller kvinden også, at hun ikke anede, hvem han var. Ifølge dokumentation, som DR er i besiddelse af, stemmer det dog langt fra.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tulle Krøyer var overvældet af den store opbakning i november 2014.(Foto: Ernst van Norde) Tulle Krøyer var overvældet af den store opbakning i november 2014.(Foto: Ernst van Norde)  

Fire dage før fotoidentifikationen skrev hun i en mail til Pinsebevægelsens frikirke i byen:

- Vi ved, hvem vores fan er, efter at han var i vores have fredag nat. Han bor 500 meter fra os i fugleflugt.

Dagen efter gav hun også udtryk for at vide, hvem den nu sigtede var, da hun til en ven på Facebook skrev:

- Hvis navnet slipper ud i medierne, kan det blive endnu mere besværligt at få ham dømt. Men du kender måske familien Anhøj?

Da vennen derpå spurgte, om gerningsmandens fornavn var Carsten, bekræftede Tulle Krøyer med et 'yep'.

Stor afmagt
Carsten Anhøj fortæller til Ekstra Bladet, at han har følt sig 'dybt krænket' af, at politiet overhovedet sigtede ham.

- Den selvsamme politimand, som over for min kone og jeg hævder den 31 okt. 2014, at hun ikke kender mig, er allerede bekendt med mailen til frikirkens ledelse fra Tulle Krøyer, at hun ved, hvem jeg er - og alligevel gennemfører han en fotokonfrontation, lyder kritikken.

- Hvordan påvirker det jer som familie?

- Jeg har oplevet en stor afmagt, fordi jeg ingen steder har haft at henvende mig. Normalt kan man tage affære om noget skal udredes, men ingen har villet udrede dette, før DR dokumentar kom ind i billedet. Det kan ikke anbefales at blive sigtet, når de magter og myndigheder, der opretholder retfærdighed i Danmark, undertrykker den.

- Er der noget, I gerne vil sige til Tulle Krøyer?

- Det bedste råd vil være, at hun fortalte sandheden. Sandheden frigør nemlig.

- DR Dokumentaren giver indtryk af, at Tulle Krøyer har fabrikeret en historie om, at gerningsmanden bag chikanen og hærværket skulle være  dig, Carsten – hvad skulle hendes interesse i det være?

- Mon ikke det er påvist tilstrækkeligt, at hun har fabrikeret historien om mig? Motivfortolkningen må der være nogle dygtige og grundige journalister, der kan afdække ved at researche en smule. Enhver kan google de symptomer, som findes i denne sag og udlede årsager derfra til den påståede chikane, siger Carsten Anhøj.

På trods af Carsten Anhøjs forklaringer og DR's oplysninger i sagen opretholder politiet fortsat sigtelsen, der dog blev frafaldet i en kort overgang, ind til Tulle Krøyer klagede til Statsadvokaten, og sigtelsen påny på rejst.

Advokat: For lang tid
Ekstra Bladet har gentagne gange forgæves forsøgt at få kontakt til Tulle Krøyer og hendes advokat for et interview om chikanesagen og DR1 Dokumentaren.

Til DR Nyheder skriver hendes advokat: 'Min klient har allerede deltaget i et interview med DR til brug for udsendelsen og ønsker ikke herudover at bidrage med mere omtale af sagen eller andre af sine personlige forhold'.

På Facebook skrev Tulle Krøyer klokken 19.28 mandag aften følgende offentlige opdatering:

Carsten Anhøjs forsvarsadvokat Kåre Pihlmann vil gerne rette kritik til både politiet og medierne:

- Jeg kan ikke sige så meget om selve straffesagen, da det er en verserende sag, men kan sige, at det har været en utrolig lang efterforskning, som har taget over 400 dage. Det er for lang tid at bruge på at undersøge, om der har stået en råbende mand i en have om natten. Jeg har aldrig tidligere oplevet, at sådan en undersøgelse skulle tage så lang tid, og det er et problem, siger han til Ekstra Bladet.

- Noget andet, som er faldet mig for brystet, er hvor ensidig mediedækningen har været. Der har været et meget stort antal historier om sagen, men frem til DR Dokumentaren har der ikke været et eneste kritisk spørgsmål til den anden side af sagen.

Grundig efterforskning
Hele mediedækningen udstiller ifølge advokaten to stereotyper:

- På den ene side en forfulgt minoritet, og på den anden side de fordomsfulde kristne, som ikke kan lide homoseksuelle. Når sagen beskrives i det lys, forsvinder de kritiske spørgsmål. Det minder mig om middelalderens hekseprocesser, der baserede sig på børns grufulde beretninger. Man valgte at tro på børnene ud fra den betragtning, at ingen kunne opfinde så forfærdelige historier, og derfor måtte børnene nødvendigvis tale sandt.

- Fordi det er et følsomt område, hvor der bliver diskrimineret i nogle sammenhænge, har ingen medier vovet at stille kritiske spørgsmål til Tulle Krøyer.

Advokaten anfører, at mediernes manglende kritik er sket på bekostning af Carsten Anhøj:

- Han, hans kone og børn betaler prisen.

- DR Dokumentaren præsenterer en stribe kritiske forhold om politiets arbejde...

- Bortset fra, at det har taget for lang tid, så mener jeg, at der er tale om en meget grundig efterforskning. Politiet droppede sagen i august sidste år, men det klagede den anden side over til Statsadvokaten, som besluttede, at efterforskningen skal fortsætte.

Carsten Anhøj politianmeldte sidste år Tulle Krøyer for at have afgivet falsk forklaring. Nordjyllands Politi har dog afvist anmeldelsen, og Carsten Anhøj er stadig sigtet på trods af hans politianmeldelse mod Tulle.

Ikke almindelig hærværkssag
Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Nordjyllands Politi om chikanesagen.

Chefanklager ved Nordjyllands Politi Anne Marie Svendsen forklarer til DR, at sagsbehandlingen har været lang, fordi politiet også skal undersøge, om der ligger en hadforbrydelse bag hærværket.

- Det er ikke en helt almindelig hærværkssag, for det er en sag, der har politiske og religiøse undertoner, og det betyder, at den bliver efterforsket helt anderledes end en almindelig hærværkssag, siger chefanklageren, som tilføjer, at der er en afklaring på vej i sagen:

- Men det har også taget noget tid at få fat i sagens parter og få efterprøvet de løbende oplysninger, der er kommet, så det har også været med til at trække sagen ud.

Kommunikationskonsulent hos Nordjyllands Politi Christian Brinck oplyser til Ekstra Bladet, at anklagemyndigheden ikke har yderligere at tilføje.

DR1 Dokumentaren ’Løgn eller chikane i Mariager’ sendes på DR1 i aften klokken 20.45.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen