112

Sigtet for trippeldrab: Bandidos-medlem fundet død i cellen

24-årigt medlem af rockergruppen Bandidos er fundet død i fængslet

  • Et medlem af Bandidos er fundet død i sin celle. Manden på billedet her har intet med sagen at gøre. (Arkivfoto: Kenneth Meyer)
Et medlem af Bandidos er fundet død i sin celle. Manden på billedet her har intet med sagen at gøre. (Arkivfoto: Kenneth Meyer)

Ved du noget om sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En af de drabssigtede i trippeldrabssagen fra Frederiksberg er fundet død i sin celle.

Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi kan bekræfte, at en af arrestanterne i sagen om trippeldrabet i går aftes blev fundet død i sin celle. De pårørende er underrettet, siger vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Hans Erik Raben.

Se også: Sigtet i sag om trippeldrab havde krudtpartikler i ansigtet

Sagen efterforskes som et selvmord, og liget skal nu obduceres. Det er Midt- og Vestsjællands Politi, der kører efterforskningen, men da der er tale om en sigtet i sagen fra København, er det Københavns Politi, der udtaler sig i første omgang.

Den 24-årige mand, som er medlem af rockergruppen Bandidos, var sammen med fem andre sigtet for at have dræbt Mike Vinther, Suhaib Jaffar og Phillip Rasmussen i en lejlighed på Christians Paulsens Vej på Frederiksberg tilbage i november.

De tre unge mænd lå og sov, da flere gerningsmænd trængte ind i lejligheden og skød med en pistol og et haglgevær.

Artiklen fortsætter under videoen

Drabschef ved Københavns Politi, Hans Erik Raben, fremviser de formodede gerningsvåben brugt ved trippeldrabet

I sigtelsen mod de seks lyder det, at de alle er sigtet for drab og til dels medvirken til drab. Sammen skal de have forberedt drabene ved blandt andet at have anskaffet sig de to våben.

Politiet mener, at de tre af mændene opholdt sig i eller ved lejligheden, da drabene skete. Fem af de seks mænd er relateret til Bandidos. De blev anholdt omkring seks måneder efter det tredobbelte drab, den 19. april, og har alle nægtet sig skyldige.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger cirkulerer der lige nu en sms i Bandidos-kredse, hvor man mindes den afdøde, og hvoraf det fremgår, at han skulle være fundet i sin celle i Holbæk Arrest.

Phillip Rasmussen, Mike Vinther og Suhaib Jaffar blev dræbt natten til 11. november sidste år. (Privatfoto) Phillip Rasmussen, Mike Vinther og Suhaib Jaffar blev dræbt natten til 11. november sidste år. (Privatfoto)  

Kriminalforsorgen bekræfter ligeledes dødsfaldet.

- Der sker en opfølgning, der skal afklare, hvad der er sket, herunder indsamling af materiale fra stedet. I den forbindelse underrettes politiet som del af standardprocedure, og politiet varetager den videre efterforskning, siger Lars Rau Brysting, der er chef for koncernsikkerhed i Kriminalforsorgen.

- Derudover bliver der taget hånd om personalet i arresten, der også er påvirket af episoden, siger han og tilføjer, at han ikke ønsker at kommentere hverken tidspunkt for fundet af afdøde eller mulig dødsårsag.

Ekstra Bladet følger sagen

trippeldrab1.jpg EKSTRA Krimi Grusom teori efter masse-anholdelse: Trippeldrab var rockerhævn

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Cecilie var øjenvidne til terrorangrebet i London: "Folk lå døde og sårede lige foran os"
Kvinde efterladt chanceløs: Endte alene i elevator med tre tricktyve
Det rene vanvid: Taget med 134 km/t. gennem lille stationsby
Grov krænkelse ved busstoppested: Mand forsøgte at hive bukserne af 9-årig pige
Storsvindlende spillefugl: Sådan snød han med 100 ulovlige MobilePay-konti
Skræmmende oplevelse: Løse hunde på størrelse med løver stod pludselig i haven
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik