Amerikansk valg 2016 1 time siden
Trump vs. Clinton: Følg debatten LIVE her
Samfund 4 timer siden
Sjældent fund giver ny viden om nordisk skibsudvikling
Amerikansk valg 2016 5 timer siden
Clinton vs. Trump: Den største duel NOGENSINDE
Samfund 6 timer siden
Ekspert efter måne-afsløring: Ingredienserne til liv er der
BETALT INDHOLD 7 timer siden
Læge idømt 30 dages fængsel
Samfund 8 timer siden
NASA afslører historisk opdagelse
Samfund 8 timer siden
Haderslev Fjord flyder med døde fisk: Vandet er gråt og stinker
Samfund 8 timer siden
Sad 43 år i kørestol på grund af en forkert diagnose
Samfund 8 timer siden
'Usynlige' russiske bombefly forstyrrede passagerfly
Samfund 8 timer siden
Tidligere drabschef: Jeg gav min mor en værdig død
Samfund 9 timer siden
Havbiologer i ekstase: Dyrelivet er eksploderet
Amerikansk valg 2016 10 timer siden
Ekspert om tv-duel: Trump vil angribe og provokere
Dansk politik 10 timer siden
Storslået tale fra Arne Melchiors bror: 'Han havde nok set vejrudsigten'
Dansk politik 11 timer siden
DF angriber Nye Borgerlige: Tager ikke udlændingepolitik alvorligt
Krig & katastrofer 13 timer siden
Nødhjælp er endelig nået frem til fire syriske byer
Samfund 13 timer siden
Bygningsarbejdere finder GIGANTISK dræberslange
Samfund 14 timer siden
Årets Landsby har knækket fraflytningskurven med gratis goder
Samfund 14 timer siden
Gæster til Melchiors begravelse: Han var en kær og klog kollega
Dansk politik 14 timer siden
Følelsesladet afsked: Lillebror forestår Arne Melchiors begravelse
Samfund 14 timer siden
Forbrugerråd kræver gebyrfrie skift for realkreditkunder
112

Skånetrafikken: Id-kontrol er overdimensioneret

Id-kontrollen kan gøres simplere, mener Skånetrafikken inden møde med DSB og Trafikstyrelsen

  • (Foto: Tariq Mikkel Khan)
(Foto: Tariq Mikkel Khan)

Id-kontrollen af togrejsende mellem Danmark og Sverige er overdimensioneret og kan forsimples.

Sådan lyder det fra trafikdirektøren hos det sydsvenske trafikselskab Skånetrafikken, Linus Eriksson.

- Vi valgte indledningsvis at have en betydelig kontrolvolumen, så ingen rejsende skulle stoppe op. Det er bedre at være over- end underdimensionerede. Nu skal vi kigge på kontrolvolumen igen, siger han til avisen Sydsvenskan og uddyber:

- Vi vil lave kontrollen så god som mulig, men uden flere folk end nødvendigt.

Eriksson mødes ifølge avisen torsdag med DSB og Trafikstyrelsen i København for at diskutere den fremadrettede kontrol.

På dagsordenen er en nedbemanding af kontrollen på stationen ved Københavns Lufthavn og et mål om, at det svenske grænsepoliti på sigt kan foretage kontroller på dansk grund.

I dag laver det svenske politi stikprøvekontrol i togene på Hyllie Station, som er første stop for Øresundstogene, når de har krydset broen fra Danmark til Sverige.

Kontrollen i Kastrup foretages af private vagter, hyret af DSB, men den ville kunne overdrages til svensk politi, hvis man får tilladelse til at operere på dansk grund.

- Det er ikke et spørgsmål, vi er herre over. Derfor beder vi politikere om at agere. Hvis svensk politi skal arbejde på dansk grund, kræver det en juridisk løsning, siger Linus Eriksson og uddyber:

- Dette kan løses, hvis der er en politisk vilje. Hvis de amerikanske myndigheder kan kontrollere USA-rejsende i Arlanda (lufthavn ved Stockholm, red.), bør dette også kunne løses på højeste politiske niveau mellem Danmark og Sverige.

Svensk politi begyndte at kontrollere togene ved Hyllie, da Sverige 12. november indførte grænsekontrol.

4. januar blev kontrollen udvidet med det såkaldte transportansvar, som kan udløse bøder til trafikselskaber, der fragter passerer uden tilstrækkelig id ind i Sverige.

I den forbindelse blev kontrollen på stationen ved Kastrup Lufthavn oprettet.

DSB ønsker ikke at kommentere de svenske ønsker før onsdagens møde.

Sådan kommer du over Øresund med tog

1. Fra 4. januar blev der færre tog mellem Københavns Hovedbanegård og Kastrup. Fra de tidligere ti minutters mellemrum, afgår de kun hvert 20. minut.

2. Skal du passere Øresundsbroen med tog risikerer du mellem 30 og 45 minutters længere rejsetid, fordi du udover at skifte tog, skal igennem id-kontrol hele to steder. Risiko for eventuel ventetid og køer er naturligvis størst i myldretiden.

3. Første sted er i Kastrup, hvor du skal stige ud af toget og vise billed-id.

4. Du kan gå igennem en af de 34 forskellige sluser, hvor vagter fra Securitas tjekker, om du billed-identifikationen i orden. Dit billede bliver skannet og gemt i maksimum 30 dage. DSB kan i modsat fald få en bøde på 50.000 svenske kroner.

5. Som gyldig billed-id anbefaler Tony Bispeskov anbefaler pas eller kørekort. De svenske myndigheder kræver et officielt udfærdiget dokument forsynet med indehavers vellignende fotografi, fuldtændigt  navn, personnummer, underskrift, gyldighedsdato og stempel fra den udstedende myndighed. Et studiekort er for eksempel ikke godt nok. Børn under 18 år kan rejse med på deres forældres billed-id.

6. Kan du ikke fremvise billed-id, bliver du afvist og kommer ikke over grænsen.

7. Gangbesværede, folk med barnevogn eller lignende vil blive assisteret af DSB. - Det håndterer vi selvfølgelig. Der er elevatorer, så man sagtens kan komme ned til toget og op igen, siger Tony Bispeskov.

8. Efter udstigning og gennemført id-kontrol, kan du bevæge dig over på den anden perron, hvor toget mod Sverige afgår. Der går ni minutter, fra toget fra Københavns Hovedbanegård ankommer til Kastrup, før toget mod Sverige afgår fra den modsatte perron.

9.  Første stop efter Øresundsbroen er Hyllie Station. Her går svensk politi om bord på toget, som holder stille mellem 10 og 15 minutter. De, der ikke måtte have papirerne i orden, bliver ført ud af toget og sagerne underlagt særlig behandling på politistationen.

10. Du kan ikke længere rejse med tog fra Københavns Hovedbanegård til Ystad og videre til Bornholm. Togene er erstattet med togbusser.

(Kilde: DSB)

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen