112

Skolebørn dræbt i lavine: Lærer risikerer straf

To skolebørn og en ukrainer blev i går dræbt i de franske alper, da en lavine opslugte dem på en lukket, sort pist. Nu er børnenes lærer blevet taget i politiets varetægt

(Video: Daniel Stanford)
1/2
Næste »

En skolelærer fra Lyon i Frankrig risikerer at blive tiltalt for uagtsomt mandrab. Det melder den franske anklager Jean-Yves Coquillat, efter at to af lærerens elever blev dræbt i en lavine i går. Det skriver det franske lokalmedie Francebleu.fr og nyhedsbureauet AP.

En 14-årig dreng og en 16-årig pige mistede livet i de franske alper ved skisportsstedet Les Deux Alpes, efter en lavine buldrede ned over ti skolelever og læreren. En ukrainer, der ikke var en del af gruppen, mistede også livet, da han blev taget med af sneen.

Flere blev alvorligt såret, heriblandt læreren, som i dag klokken 16.30 blev taget i varetægt af politiet på hospitalet i Grenoble.

- Vi bør undgå hurtige bedømmelser, og jeg gentager, at læreren som udgangspunkt er uskyldig, siger anklageren i forbindelse med bekendtgørelsen om undersøgelsen.

Skoleeleverne fra Lyon stod nemlig på en sort pist, der hele sæsonen på grund af lavinefare og mangel på sne på selve pisten har været lukket for offentligheden. Det var anmærket ved hjælp af afspærringstape og med skilte på flere sprog - men det stoppede ikke skoleklassen og deres lærer fra at bevæge sig over på pisten ved navn Bellecombe.

Sneen har desuden faldet kraftigt ned over området de sidste par dage, og derfor var flere pister i går lukket på grund af frygten for laviner.

Læreren selv blev fundet bevidstløs under sneen, da redningsmandskab med hunde og helikoptere søgte efter overlevende i sneen.

Gruppen bestod af 19 elever og tre lærere fra skolen Saint-Exupery i Lyon

voici-la-premiere-photo-de-l-avalanche-qui-s-est-produite-cet-apres-midi-aux-deux-alpes-1452702689 (1).jpg 112 - 13. jan. 2016 Tre dræbt i fransk lavine: Flere var i livsfare

Den franske undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem besøgte i dag skolen i Lyon. Her talte hun til de franske medier, og på skolen blev der holdt et minuts stilhed for ofrene.

Foto: AP Foto: AP  

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Efterlyste Jesper fundet død
Skolelærer kørte 14-årig pige ihjel: Var fradømt kørekortet og kørte rundt med 9-årig elev få timer før tragedien
Video: Danmarks vildeste studiefest. Se det store nøgenløb - I SLOW MOTION
17-årig somalier amok med jernstang: Angreb offeret, mens hans spiste frokost
Nysgerrig fartbølle kørte tilbage til fotovogn og politi på rasteplads for at få resultatet: 236 km/t
Stor pink dildo, to kilo hash og et gebis: Skoleklasser og daginstitutioner fandt vilde fund under affaldsindsamling
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik