Samfund 2 timer siden
Bonus for hurtig studiestart kræves afskaffet
Erhvervsnyheder 2 timer siden
Milliarderne vælter ind i stærkere strøm for Google
Samfund 2 timer siden
Dropper faldskærmen: Vil hoppe ud fra otte kilometers højde og ned i net på jorden
Samfund 3 timer siden
Bios' millionkrav fra Falck kan vokse sig endnu større
Samfund 4 timer siden
DMI advarer igen: Risiko for kraftig regn og skybrud
Politik 4 timer siden
Spaniens konge beder konservativ leder danne regering
Samfund 5 timer siden
Bios kræver 90 millioner kroner fra Falck
Amerikansk valg 2016 5 timer siden
Clinton har hårdt brug for at vinde vælgernes tillid
Videnskab & teknik 6 timer siden
Mød orangutangen Rocky: Har lært at tale som et menneske
Krig & katastrofer 6 timer siden
Nusrafronten i Syrien bryder med al-Qaeda
Dansk politik 6 timer siden
DF om muslim-stop: Ingen indonesere til Novo Nordisk
Dansk politik 7 timer siden
Menneskeretsdirektør: DF diskriminerer med farlig politik
Krig & katastrofer 7 timer siden
Syriens hær beskyldes igen for at bruge klyngebomber
Krig & katastrofer 7 timer siden
Erdogan vil have militær under præsidentens kontrol
Samfund 8 timer siden
Ægtepar efter syreangreb i haven: - Vi frygter de kommer igen
Krig & katastrofer 9 timer siden
Paris og London vil have ophævet belejring af Aleppo
Krig & katastrofer 11 timer siden
Assad omringer Aleppo og tilbyder amnesti til oprørere
Samfund 11 timer siden
Langeland efter droppet tiltale: Godt at få sagen belyst
Dansk politik 12 timer siden
Muslim-stop: Nu er Trump og Espersen enige
Dansk politik 12 timer siden
Trods blodige angreb står Merkel fast på flygtningepolitik
112

Skorstensfejer idømt kæmpebøde: Nu kan vi ikke arbejde

Skorstensfejermester Arne Pedersen har brudt arbejdsmiljøregler to gange, da en af hans ansatte gik på tag uden at være spændt fast

  • Det er svenden Danni Rasmussen, der er genstand for den store mediehurlumhej i retten. Han blev taget i at feje en skorsten uden at være spændt fast. Men sådan har skorstensfejere i Danmark gjort siden 1778, hævder brancheforeningen. (Foto: Per Rasmussen)
Det er svenden Danni Rasmussen, der er genstand for den store mediehurlumhej i retten. Han blev taget i at feje en skorsten uden at være spændt fast. Men sådan har skorstensfejere i Danmark gjort siden 1778, hævder brancheforeningen. (Foto: Per Rasmussen)

Det kommer til at koste skorstensfejermester Arne Pedersen, Vordingborg, 50.000 kroner, at Arbejdstilsynet to gange i løbet af 2014 konstaterede, at en af Arne Petersens ansatte ikke var spændt ordentligt fast under arbejde på et tag, hvor han skulle rense skorsten.

Det har Retten i Nykøbing Falster netop slået fast i en kendelse.

For en uge siden sad Arne Pedersen på anklagebænken i sagen. Han nægtede at betale bøderne og at efterleve det påbud, som tilsynet havde pålagt ham. Nu har retten vurderet efter en uges betænkningstid, at Arbejdstilsynet har ret, når det hævder, at der bør tages højde for sikkerheden i form af en faldsikring til skorstensfejerne. Ifølge Arbejdstilsynet skal skorstensfejere spændes fast til et punkt, der er en meter over skorstensfejeren selv. Punktet skal kunne bære et træk på 1200 kilo.

- Nu har jeg ikke fået rettens begrundelse endnu. Min advokat har blot lige kontaktet mig og har fortalt, at vi har tabt sagen. Men uanset hvad så vil vi anke sagen. Det er helt sikkert, siger Arne Pedersen til Ekstra Bladet.

Ubehandlet webpix Samfund - 4. mar. 2016 Skorstensfejere efter protest i retten: Dom kan få store konsekvenser

Store konsekvenser
Ifølge Arne Pedersen har skorstensfejere landet over fejet skorstene på den måde, som hans svende gør det, i mere end 200 år. Han forstår slet ikke, at Arbejdstilsynet nu skal gøre det til et problem, at skorstensfejere går på tage for at udføre deres arbejde. Han hævder, at skorstensfejerne rent faktisk er uddannet til at foretage en vurdering af sikkerheden, ligesom de er uddannet til at gå på tage med den risiko, det indebærer.

- Hvis landsretten kommer til samme konklusion, så vil resultatet blive, at en masse skorstene ikke kan renses på normal vis. Så bliver kommunalbestyrelser landet over nødt til at nedlægge forbud mod at bruge skorstenene, fordi de ikke vil kunne renses. Dommen betyder nemlig, at hvis vi fortsat skal rense skorstenene, så skal der laves et forankringspunkt, vi kan spændes fast på. Det punkt er der ikke nogen steder, og det er ejeren af skorstenen, der skal betale for sådan en mast på taget. Alternativet er, at der skal sættes stillads op eller bruges lift. Men så kan man jo ikke nøjes med at betale 300-400 kroner om året til skorstensfejeren for at få renset sin skorsten, forklarer Arne Pedersen til Ekstra Bladet.

Da sagen var for retten blev Arne Pedersen bakket op under retssagen af 10 andre skorstensfejermestre fra Sydhavsøerne og af 30 skorstensfejer-svende, som alle er af den opfattelse, at de sagtens selv kan vurdere de sikkerhedsrisici, der er ved at feje skorstene i stor højde. Skorstensfejerne hævder, at der aldrig har været nogen ulykker, hvor en skorstensfejer er faldet ned af taget, mens han stod og rensede en skorsten.

Der var sort af mennesker ved Retten i Nykøbing Falster fredag formiddag. Sagen endte uforløst. (Foto: Per Rasmussen) Der var sort af mennesker ved Retten i Nykøbing Falster fredag formiddag. Sagen endte uforløst. (Foto: Per Rasmussen)
Ubehandlet webpix Samfund - 4. mar. 2016 Retten er gået i sort: Skorstensfejere protesterer for tiltalt kollega

- De ulykker, der har været, er sket, hvor en skorstensfejer er gået fra en stige og over på taget. Der er man ikke spændt fast, og det kræver tilsynet heller ikke, at man er. Tilsynet mener derimod, at man skal være spændt fast under selve fejningen, siger Jesper Hviid Kjær, der er formand for det lokale skorstensfejerlaug.

Flere scenarier
Det er heller ikke nok, at man spænder sig fast til selve skorstenen. Kun de færreste kan klare et træk på 1200 kilo, og hvis det endelig skulle ske, at man falder, så risikerer skorstensfejerne ifølge branchens egne folk at rive skorstenen ned over sig selv.

Under retssagens behandling spurgte anklageren Arne Pedersen til de mulige scenarier, som man kan forestille sig.

- Hvad nu hvis en af de ansatte rammes af en blodprop, mens han står på tagryggen, spurgte han skorstensfejermester Arne Pedersen, som sad på anklagebænken.

- Hvad hvis det samme sker, mens han sidder i en bil på landevejen, var svaret.

Dommen kommer også til at ramme Jesper Hviid Kjærs cirka 5500 husstande, som han har tilsyn med.

- Alting kan sættes på spidsen. Folk kan blive ramt af en blodprop. Men er det noget, der sker? Var det et problem, at folk dryssede ned hele tiden, så var det et stort problem. Men alt kan sættes på spidsen. Med mennesker kan der ske fejl og ulykker. Det kan også ske, når man kører en bil og rigtig mange andre steder. Vi gør alt, hvad vi kan, siger han til Ekstra Bladet.

Hør skorstensfejermester Arne Pedersen fortælle om retssagen.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen