112

Skræmmende dyr slangede sig på køkkenbord: Beboer skyndte sig at smække dør

Den to meter lange slange er hentet af Falck, men savner sin ejer

En beboer på Solvænget i Kirke-Stillinge i Slagelse fik sig mandag sen eftermiddag noget af en overraskelse.

Da han kommer ind i sit køkken, ligger der en cirka to meter lang kongeboa og slangede sig på køkkenbordet.

Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Beboerne lukkede hurtigt døren og ringede til politiet.

Kort efter blev slangen hentet af Falck, og hvis man savner den, kan man ringe 114.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.21 mandag og Falck hentede slangen kort efter klokken 21.

- Man kunne godt forestille sig, at der har stået et vindue eller noget åbent i den her varme. Det kunne måske være naboen slange, fortæller vagtchef Søren Østervig.

Slangen var dog umiddelbart ikke aggressiv, og der var ingen dramatik ved afhentning.

Den savner dog stadig sin ejer.

En kongeboa er en stor kvælerslange.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet