112

Skuffet over at være dømt som menneske-smugler

Den 41-årige mand, som transporterede fem afghanere fra Flensborg til Grenaa, modtager dommen, oplyser hans advokat

  • Arkivfoto: Ernst van Norde.
Arkivfoto: Ernst van Norde.

Den 41-årige mand, som netop er blevet dømt for at have givet fem afghanske flygtninge et lift til færgen i Grenaa, er dybt skuffet over, at han er blevet dømt som regulær menneskesmugler.

Det oplyser advokat Peter Zacher Sørensen, efter at hans klient har fået en bøde på 5.000 kroner ved retten i Randers.

- Min klient mener jo, at han har gjort en god gerning. Det var hans udgangspunkt for at køre flygtningene fra Flensborg til færgelejet i Grenaa. Derfor er han naturligvis skuffet over, at han nu skal betale en bøde.

Til gengæld er vi tilfredse med, at han slipper med en bøde på 5.000 kroner i stedet for de 15.000 kroner, som anklagemyndigheden krævede. Det er jo noget af en begmand for anklageren, fastslår advokat Peter Zacher Sørensen overfor Ekstra Bladet.

Grebet af følelserne
Advokaten fortæller, at hans 41-årige klient blev grebet af følelserne, da han i fjernsynet så flygtningene og ikke mindst deres børn vandre op ad motorvejen.

- Vi modtager dommen, siger advokaten.

Forud for retsmødet sagde den 41-årige blandt andet om anholdelsen og turen i detentionen:

- Den havde jeg ikke lige set komme. De sagde, at jeg var anholdt for brud på udlændingeloven, men jeg var jo ikke ude på at bryde loven. Det var følelserne, der fyldte på det tidspunkt.

- Men selvfølgelig burde jeg have sat mig ind i lovgivningen, siger han.

Gør det ikke igen
Det efterfølgende forløb har sat sit præg på manden, der i dag ikke ville have gjort det.

- Det ville jeg ikke af den simple årsag, at det er ulovligt. Det var ikke politisk for mig. Men har du aldrig prøvet selv, at følelserne styrer tankerne i nogle situationer, hvor man bare får et behov for at gøre et eller andet?

Sagen er den første af en lang række, som politiet har rejst mod bilister, som hjalp flygtningene med transport i september sidste år.

Til Ritzau siger sagens hovedperson, at han accepterer dommen.

- Når man overtræder loven, så bliver man straffet, siger han.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
87-årige Gerda skulle med tom minibus: Rollatoren måtte ikke komme med
Vanvittige julefrokoster: Tænder slået ud på kollega, kæmpe slagsmål med baseball-bat og pistoler - og fulde julemænd, der gik amok
ADVARSEL! Tyvebande plyndrer firmabiler - by for by
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen