Stoppede spøgelsesbilist til fods

Politiet i Sønderjylland tog en rask beslutning, da en ældre mand kom kørende mod færdelsretningen

Et par betjente ved grænseovergangen i Frøslev kom på en lidt uventet opgave på deres vagt søndag eftermiddag.

Her kom en bil nemlig pludselig kørende nordpå i det sydgående spor - altså som en såkaldt spøgelsesbilist - men det fik betjentene hurtigt sat en stopper for.

Da den 81-årige fører af bilen ikke kørte særlig hurtigt, besluttede betjentene at sætte en stopper for ham til fods.

- De orienterede sig i forhold til trafikken, hvorefter de sprang over midterautoværnet og løb bilen op, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mistede kortet
- Med fagter, råben og piften fik de kontakt til føreren. Manden stoppede op, og med betjentenes hjælp fik manden bilen vendt og parkeret i nødsporet, lyder det videre.

Adspurgt kunne den 81-årige mand ikke umiddelbart forklare, hvad han lavede i det forkerte spor og anede ikke, hvorfor politiet havde stoppet ham. Han oplyste dog, at han måtte være kørt forkert, for han skulle have været i Padborg.

På baggrund af en nærmere samtale med den 81-årige chauffør besluttede betjentene at inddrage hans kørekort.

Fire døde i spøgelses-ulykker
Det er tredje gang på blot tre dage, at en spøgelsesbilist er på spil på de danske veje. Ved grænsen endte det godt, men det var ikke tilfældet i de to andre tilfælde, som begge fandt sted på Sjælland lørdag aften.

Omkring klokken 20 torpederede en 82-årig mand et andet køretøj på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Den ældre spøgelsesbilist mistede livet, mens en far og hans barn i det andet køretøj overlevede kollisionen. Faren brækkede armen, mens sønnen slap uden skrammer.

Blot tre timer senere kørte en 29-årig mand i sin sølvgrå bil omkring 5,5 kilometer på Hillerød-motorvejen, inden han kørte ind i et ægtepar ved Værløse. Både spøgelsesbilisten og et ældre ægtepar på 77 år og 75 år mistede livet.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen