Politik 7 timer siden
Børshajer efter brexit: - Vi er fucked
Samfund 7 timer siden
Uvejr har kurs mod Danmark: Festivalgæster evakueret i Tyskland
Politik 7 timer siden
Briterne googler 'Hvad er EU?' dagen efter brexit
Krig & katastrofer 9 timer siden
Danske fly kaster otte bomber i kampen mod IS på en uge
Samfund 9 timer siden
Massiv ferietrafik: Flere kilometer kø på motorvej
Politik 9 timer siden
Kinnock vender ryggen til partiformand efter Brexit
Politik 10 timer siden
Risiko for dominoeffekt: Modstanden vokser i hele Europa
DK MusikNYT 10 timer siden
Risiko for monsterregn på Tinderbox: I var pivheldige i går
Samfund 11 timer siden
Fuglesensation spottet i Nordjylland
Samfund 11 timer siden
Tordenskrald og skybrud vender tilbage: Det bliver værre end forventet
Dansk politik 12 timer siden
Briter vil have irsk pas: Boom i googlesøgninger
Samfund 13 timer siden
Van(d)vidsvejr: 23 år gammel rekord slået i aftes
Dansk politik 13 timer siden
Tulle: Lang tid før dansk EU-afstemning
Politik 13 timer siden
Obama: Briterne er stadig vores uundværlige partnere
Samfund 14 timer siden
Rigmand og kapitalfond vil eje Mols-Linien sammen
Politik 14 timer siden
Udenrigsminister: Brexit bliver dyrt for Danmark
Erhvervsnyheder 14 timer siden
De værste chokbølger hos danske aktier har lagt sig
Politik 14 timer siden
Regering samler taskforce for at kortlægge brexit-effekt
Amerikansk valg 2016 14 timer siden
Sanders vil stemme på Clinton ved præsidentvalg
EKSTRA
Så mange penge har Kinnock-klanen suget
112

Storbritannien: Spion blev 'sandsynligvis' myrdet i London på Putins ordre

Britisk dommerundersøgelse: Rusland koordinerede gift-drabet på spionen Aleksander Litvinenko

  • Dommerundersøgelser vil få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem Rusland og Storbritannien, siger en unavngiven kilde til det statsejede russiske nyhedsbureau RIA. (Foto: AP)
Dommerundersøgelser vil få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem Rusland og Storbritannien, siger en unavngiven kilde til det statsejede russiske nyhedsbureau RIA. (Foto: AP)
1/2
Næste »

Den russiske præsident Vladimir Putin godkendte 'sandsynligvis' drabet på den forhenværende KGB-agent Aleksander Litvinenko. Planlægningen af drabet skulle være gennemført af den russiske efterretningstjeneste FSB. Det slår en britisk dommerundersøgelse, som netop er blevet offentliggjort af de britiske myndigheder, fast ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Dommerundersøgelsen blev offentliggjort torsdag klokken 10.35 dansk tid af den britiske dommer Robert Owen ved et pressemøde. Her fremgik det, at Aleksander Litvinenko blev forgiftet med te, der var tilsat en dræbende dosis af de sjældne radioaktive grundstof polonium-210 i en cafe på Millennium Hotel i London i 2006, hvor han mødtes med to russiske agenter. Den længe ventede rapport kommer knap ti år efter Litvinenkos død.

Alexander Litvinenko led en smertefuld død i London. Det ekstremt giftige og radioaktive polonium kan hverken lugtes, ses eller smages. (Foto: AP) Alexander Litvinenko led en smertefuld død i London. Det ekstremt giftige og radioaktive polonium kan hverken lugtes, ses eller smages. (Foto: AP)

Stærkere end forventet
Dommeren slår fast, at der er 'høj sandsynlighed' for, at FSB koordinerede drabet og tilføjer, at den russiske præsident, Vladimir Putin, 'sandsynligvis godkendte' drabet.

En journalist fra det britiske medie The Guardian, som har fulgt sagen, vurderer, at rapporten er langt stærkere end forventet på grund af hidtil hemmeligholdte beviser, som er fremlagt af den britiske efterretningstjeneste MI6. Det skriver han på twitter.

Litvinenko, der er tidligere højtstående KGB-agent, flygtede til Storbritannien i 2000. Det skete efter, at han i 1998 blev anholdt for magtmisbrug og fængslet i ni måneder i Rusland. Han flygtede til Storbritannien efter sin løsladelse, og herfra beskyldte han blandt andet Vladimir Putin for at være involveret i krigsforbrydelser og organiseret kriminalitet. Senere begyndte han at arbejde for den britiske efterretningstjeneste MI6.

Arkivoptagelser viser russiske soldater træne, mens de sigter og skyder efter billeder af Litvinenkos ansigt. (Video: AP)

Alvorlige konsekvenser
Kort efter rapportens offentliggørelse citerer det statsejede russiske nyhedsbureau RIA en unavngiven kilde for at sige:

- Moskva accepterer ikke den britiske domstols konklusion i Litvinenko-sagen. London har overtrådt princippet om at man er uskyldig indtil andet er bevist, siger kilden ifølge britiske The Guardian.

Kilden tilføjer også, at rapporten er 'politiserende' samt at den russiske regering forudsiger alvorlige konsekvenser i forholdet mellem Rusland og Storbritannien.

Rusland kritiserer også, at dele af den britiske undersøgelse er blevet foretaget i hemmelighed, og at der er brugt hemmelige beviser i undersøgelsen. Den britiske efterretningstjeneste MI6 har tilføjet bevisførelse til rapporten, som er udgivet i to forskellige versioner. Kun højtstående personer har haft adgang til de hemmelige dokumenter, mens den offentlige rapport blot beskriver, hvilke beviser der er tale om.

Trods kritikken har Rusland siden sagen blev indledt nægtet at samarbejde med de britiske myndigheder.

Litvinenkos enke forlanger, at alle russiske spioner bliver smidt ud af Storbritannien og får indrejseforbud. Det gælder også den russiske præsident, Vladimir Putin. (Foto: AP) Litvinenkos enke forlanger, at alle russiske spioner bliver smidt ud af Storbritannien og får indrejseforbud. Det gælder også den russiske præsident, Vladimir Putin. (Foto: AP)  

Ord på dødslejet
Litvinenkos enke, Marina, som allerede fik rapporten for få dage siden, siger til et pressemøde foran retten i London torsdag, at hun er meget tilfreds med rapportens konlusion.

- Jeg er meget tilfreds med, at de ord, som min mand udtalte på sit dødsleje, hvor han beskyldte Putin (for at stå bag, red.), nu er blevet stadfæstet af en britisk domstol, siger Marina Litvinenko ifølge nyhedsbureauet AP.

- Jeg mener også, at det bør have økonomiske konsekvenser i form af sanktioner (mod Rusland, red.) samt at visse navngivne individer får indrejseforbud - inklusiv Putin. Jeg fik et brev i aftes fra regeringen, som forsikrede mig, at det ville få konsekvenser, siger hun.

Hun forlanger desuden, at samtlige russiske spioner, som befinder sig i Storbritannien, bliver kylet ud af landet og får indrejseforbud.

Putin har længe været underlagt sanktioner fra EU og USA på grund af deres de facto-annektering af halvøen Krim i 2014 og på grund af stærke mistanker om, at landet længe har foretaget en fordækt invasion i det østlige Ukraine.

Her ses forretningsmanden Andrei Lugovoi i 2007, hvor han nægter sig skyldig i de britiske anklager. (Foto: AP) Her ses forretningsmanden Andrei Lugovoi i 2007, hvor han nægter sig skyldig i de britiske anklager. (Foto: AP)

Parerede ordre
De hovedmistænkte gerningsmænd er fortsat de to russiske FSB-agenter, Dmitry Kovtun og Andrei Lugovoi, som skulle have forgiftet Litvinenkos te med det radioaktive polonium, som er uhyrlig svært at komme i besiddelse af.

Dommer Robert Owen uddyber i rapporten:

- Jeg er overbevist om, at Lugovoi og Kovtun vidste, at de brugte et dødbringende middel og at deres intention var at slå Litvinenko ihjel.

- Jeg tror dog ikke, at de var helt klar over, præcist hvad det var, som de brugte, og hvad de kunne, siger han om den radioaktive isotop polonium-210.

- Jeg er overbevist om, at Lugovoi og Kovtun parerede ordre fra andre, da de forgiftede Litvinenko.

Den ene anklagede FSB-agent, der i dag er medlem af det russiske parlament, kalder beskyldningerne i den britiske dommerundersøgelse for 'absurde'.

rep-litvinenko-a_16-07-2007_7E2P5IL.jpg 112 - 21. jan. 2016 Hvem myrdede spion med radioaktiv grøn te? Nu kommer højspændt rapport

FAKTA: Aleksander Litvinenkos liv

Kommission, der har undersøgt drabet på den tidligere KGB-agent Aleksander Litvinenko, fremlægger sin rapport torsdag.

 

 

Læs om den tidligere KGB-agents liv her:

  • Aleksander Litvinenko blev født i Voronesj i det sydvestlige Rusland i 1962.
     
  • Gjorde i 1980 tjeneste i militærenhed under det sovjetiske indenrigsministerium. Otte år senere blev han ansat i KGB, den sovjetiske efterretningstjeneste.
     
  • Steg i graderne og blev oberstløjtnant. Sovjetunionen blev opløst i 1991. KGB blev også opløst og afløst i Rusland af FSB, hvor Litvinenko fortsatte sin karriere.
     
  • Vladimir Putin, Ruslands nuværende præsident, blev i 1998 chef for FSB.
     
  • Litvinenko blev i 1998 anholdt for magtmisbrug. Angiveligt i forbindelse med afsløring af et komplot om at likvidere rigmanden Boris Beresovskij, der i øvrigt blev fundet død i sit hjem i Storbritannien i 2015.
     
  • Litvinenko blev fængslet. Efter ni måneder blev han frikendt og løsladt.
     
  • Forlod FSB og skrev en bog, der beskyldte FSB for bombeattentater i russiske byer. Tjetjenere fik officielt skylden. Det blev brugt som påskud for, at russisk militær gik ind i Tjetjenien.
     
  • I år 2000 flygtede han til Storbritannien og fik asyl. Senere begyndte han at arbejde for den britiske efterretningstjeneste MI6.
     
  • Døde 21. november 2006 efter at være blevet forgiftet.
     
  • Det menes, at han havde fået britisk statsborgerskab.

Kilder: /ritzau/, BBC

Putins fjende aflivet med stråling  

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen