Stort uheld: Motorvej helt lukket

Syd- og Sønderjyllands Politi er i øjeblikket tilstede på Sønderjyske Motorvejen, hvor trafikken er stoppet helt efter et uheld

Opdateret 15:02: Sydsjyllands Politi skriver, at der nu er ryddet op på motorvejen.

Fem biler er lørdag eftermiddag kørt sammen på Sønderjyske Motorvejen, E45, i et harmonikasammenstød i nordgående retning ved Haderslev. Syd- og Sønderjyllands Politi har nu valgt at lukke helt for trafikken:

- Det, der er problemet, er, at vi er nødt til at lukke motorvejen lige nu og her for at få ryddet op på stedet, og det er det værste tidspunkt nu her, fordi alle vores turister er på vej op nu her til sommerhusområdet og andet. Det giver derfor en mægtig kø på stedet, fortæller vagtchefen, Ivan Gohr Jensen.

På Twitter skriver politiet, at køen indtil videre er 12 kilometer lang.

 

Vagtchefen beretter, at der ikke umiddelbart er nogen af de implicerede, der er kommet alvorligt til skade, men at de involverede biler nu skal fjernes, og det tager tid:

- Der er meget kø derude, og det er fem biler, vi skal have flyttet, men vi er på stedet og arbejder alt, hvad vi kan.

Det er endnu ikke muligt for vagtchefen at fortælle, hvornår de regner med at åbne op for trafikken igen. Indtil da anbefaler politiet, man finder en anden rute.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen