112

Svenske terror-mistænkte anholdt på vej til Syrien

Udenrigsministeriet i Sverige bekræfter, at to svenskere er anholdt i Grækenland

  • Mirsad Bektasevic i 2006. (Foto: Kristian Linnemann).
Mirsad Bektasevic i 2006. (Foto: Kristian Linnemann).

To svenske statsborgere er blevet anholdt i Grækenland, bekræfter Udenrigsministeriet i Sverige ifølge Aftonbladet.

De to mænd var ifølge Aftonbladet udrustet med machete-knive, og de mistænkes for at være på vej fra Sverige til Syrien for at kæmpe for en jihadistgruppe.

Mændene blev angiveligt anholdt torsdag ved et busstoppested i byen Alexandroupolis, hvor politiet opdagede, at de havde knive på sig.

Der var tale om to machete-knive og to hylstre til automatvåben, skriver det græske politi ifølge Aftonbladet i en pressemeddelse.

De anholdte skal tirsdag stilles for en dommer.

28-årig og 19-årig anholdt
Ifølge græske medier, som Aftonbladet har citeret, er den ene af de to anholdte en 28-årig mand ved navn Mirsad Bektasevic. Det er dog ikke bekræftet af græsk politi.

En ansat hos det græske politi fortæller til nyhedsbureauet AP, at en af de anholdte tidligere er dømt for en terrrorhandling, og at han blev løsladt fra fængslet i 2011.

28-årige Mirsad Bektasevic blev i 2007 dømt for blandt andet terrrorforbrydelse af en domstol i Bosniens hovedstad, Sarajevo, og han blev løsladt i 2011, skriver Aftonbladet.

Den anden mand, der er anholdt i Grækenland, er ifølge avisens oplysninger 19 år gammel.

Nyhedsbureauet AP har talt med en anonym græsk politibetjent, der siger, at mændene er kørt i bil fra Sverige til Københavns Lufthavn, hvorfra de er fløjet til Athen. Det er dog ikke officielt bekræftet.

Herefter skulle mændene være kørt i bus til Thessaloniki og videre derfra til Alexandroupolis, hvor de blev anholdt.

Ekstra Bladet har været i kontakt med PETs presseafdeling, der ikke vil kommentere sagen og oplysningerne om, at de to mænd angiveligt skulle være rejst via Danmark.

Har tidligere truet Danmark
28-årige Mirsad Bektasevic er ifølge Ekstra Bladets oplysninger bedre kendt under dæknavnet Maximus, og han har tidligere truet Danmark fra sin fængselscelle.

- Danmark har gjort sig selv til en fjende af islam. Det er helt unødvendigt, at I nedgør islam og angriber muslimer. Før eller siden kommer I til at betale for det, siger den svensk-bosniske Mirsad Bektasevic i dokumentarfilmen 'Dømt for terror', som blev sendt på TV 2 i 2010.

Filmen handler om, da Maximus og en dansk-tyrker ved navn Abdulkadir Cesur i oktober 2005 blev anholdt i Sarajevo i en lejlighed, hvor politiet fandt 20 kilo sprængstof, en martyrvideo og et selvmordsbælte.

Afsløringen af terrorgruppen førte til anholdelserne i den såkaldte Glostrup-sag, hvor en ung dansk-palæstinenser blev idømt syv års fængsel for at have hjulpet med de bosniske terrorplaner. Det var svenske Maximus, som var hjernen bag de forpurrede terrorplaner.

Se også: Terrorist i Sverige truer Danmark

Se også: Maximus blev ekstremist i Sverige

I Danmark har de sigtede i terror-sagen, hvor Omar El-Hussein sidste år dræbte to personer, haft adgang til mobiltelefon i fængslet. Ekstra Bladet diskuterer problemet i studiet

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
ADVARSEL! Tyvebande plyndrer firmabiler - by for by
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
5 plejere dræbt af beboere siden 2012: Hvorfor får de ikke samme opmærksomhed som dræbte politibetjente?
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen