112

Sverige: Lærerstuderende anholdt for at planlægge terror

En 20-årig mand er anholdt og varetægtsfængslet i Stockholm for at planlægge terror, oplyser den svenske efterretningstjeneste Säpo

  • En 20-årig mand er tidligere i dag blevet fængslet ved Attunda Tingsrätt nord for Stockholm. (Googlemaps)
En 20-årig mand er tidligere i dag blevet fængslet ved Attunda Tingsrätt nord for Stockholm. (Googlemaps)

En 20-årig mand er i Sverige blevet anholdt og sigtet for at planlægge terror, fortæller den svenske efterretningstjeneste Säpo til flere svenske medier.

Manden er til eftermiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Attunda Tingsrätt nord for Stockholm, skriver Expressen.

Den 20-årige var allerede 25. januar til afhøring hos Säpo, men blev løsladt igen.

- Vi må se, hvor det lander. Det kan handle om temmelig mange forskellige former for kriminalitet, siger terrorekspert Magnus Ranstorp til Expressen.

Den 20-årige er mistænkt på baggrund af det, som svenske myndigheder kalder for 'sandsynlige årsager' til at begå terror. Manden er bosiddende i Stockholm-området. Expressen mener at vide, at manden læser til lærer.

- Det er fint, at Säpo reagerer. Hvis de har handlet forkert, skal de kritiseres for det. Men de afviser langt flere sager, end de reagerer på. Så de gør intet, uden at de har gode grunde til det, siger Magnus Ranstorp.

Klassekammerater er overraskede
Expressen har talt med flere tidligere klassekammerater til den 20-årige.

- Han er superfin, rar og sød. Men han var ganske tilbageholdende og fyldte ikke særlig meget, siger en til avisen.

En anden, som gik i folkeskole med den 20-årige i fem års tid, bliver overrasket over at høre om anholdelsen.

- Han var totalt sød, en virkelig skidefin fyr. Vi var meget tæt i folkeskolen, men vi har ikke holdt kontakten ved lige i et par år.

Pressesekretær hos Säpo, Frederik Milder, vil ikke fortælle noget som helst om sagen.

– Jeg har tavshedspligt. Jeg må henvise til anklageren, siger han.

Lukkede døre
Anklagemyndigheden bekræfter over for Expressen, at en mand i løbet af torsdag er blevet varetægtsfængslet i Attunda Tingsrätt, og at han er mistænkt for at forberede en terrorhandling.

- Vi siger ikke mere i dag, der er streng tavshedspligt, siger Karin Rosander om retsmødet, der blev holdt for lukkede døre. Hun er kommunikationschef hos anklagemyndigheden og har været i kontakt med den ansvarlige anklager Ewamari Häggkvist.

Den svenske indenrigsminister Anders Ygeman vil ikke kommentere fængslingen ifølge hans pressesekretær.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Eftersøgt 16-årig asylansøger på tyvetogt i Føtex: Taget på fersk gerning
Pokemon-lokkeren har slået til igen: Stod pludselig midt på sti foran 12-årig dreng
39-årig mand stukket med kniv i halsen: Gerningsmand på fri fod
Støt død politibetjents familie: Denne indsamling skal hjælpe dem videre
Dansker efterlyses i hele Europa: Gemmer sig bag låge nummer 7 i Europols forbryder-julekalender
Uledsaget flygtningedreng fundet dræbt på kirkegård: Tre anholdt
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen