Lederen 38 min. siden
Spark til de unge
Samfund 52 min. siden
Arkæologer finder gravplads fra vikingetiden ved Silkeborg
Amerikansk valg 2016 54 min. siden
Trump tager smut til Mexico før tale om indvandring
Krig & katastrofer 59 min. siden
Tyfon oversvømmer plejehjem og koster ni japanere livet
Samfund 1 time siden
Landsforening kobler spiseforstyrrelser med mistrivsel
In this Saturday, Aug. 9, 2014 file photo, health workers wearing protective clothing and equipment against the deadly Ebola virus sit in a screening tent at the government hospital in Kenema, eastern Sierra Leone. World Health Organization responders were so constrained by bureaucracy that Director-General Dr. Margaret Chan intervened, writing in an Aug. 3, 2014 email that logistics experts in West Africa were getting only a couple hundred dollars a week to cover thousands of dollars in expenses for basics like protective rubber boots and disinfectant. (AP Photo/Michael Duff, File)
Samfund 1 time siden
Ebola bliver i mænds sæd i op til 565 dage
Samfund 1 time siden
Tandlæger kæmper for retten til at give gratis tandeftersyn
Krig & katastrofer 1 time siden
Fra krigshærgede Syrien til fredelige Kirke Hyllinge
Amerikansk valg 2016 6 timer siden
Demokraterne beder FBI undersøge Trump-Putin-forbindelse
Politik 7 timer siden
Skæbnens dag for Spanien: 'Som to biler der kører mod hinanden og venter på den anden drejer af'
Samfund 7 timer siden
Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for spiseforstyrrelse
Politik 7 timer siden
Merkel erkender fejl i håndtering af flygtningekrise
Samfund 8 timer siden
Tre søskende jagtede Pokémon’er - fangede noget HELT andet
Samfund 9 timer siden
Tilbageholdt i kontroversiel video: Olivers far forundret over DSB
Krig & katastrofer 9 timer siden
Tyrkiet afviser kurdisk melding om våbenhvile i Syrien
Samfund 9 timer siden
Nasa har ikke set temperaturstigninger som nu i 1000 år
Samfund 10 timer siden
12-årige Frej lider af mystisk sygdom: - Vi er nødt til at vinde tid
Dansk politik 11 timer siden
Tavs efter Løkkes lussing: Nu reagerer Samuelsen
Samfund 11 timer siden
Oliver blev tilbageholdt af togfører: Her er DSB's afgørelse
Samfund 12 timer siden
Medie om Nordkoreas vanvid: Henretter søvnig minister med antiluftskyts
112

Sygehusdrab: 30 retsdage sat af til drabssigtet sygeplejerske

Selv om en 31-årige sygeplejerske endnu ikke er blevet præsenteret for et anklageskrift, har sagens aktører - anklager, forsvarer og Retten i Nykøbing - i enighed besluttet at beramme sagen om fire påståede drab og et drabsforsøg på patienter

Anklager Michael Boolsen har tidligere været ude og sige noget om den mentalundersøgelse, der er foretaget af den drabsigtet sygeplejerske. (Foto: Per Rasmussen)
1/2
Næste »

Retten i Nykøbing Falster har afsat 30 retsdage til den omfattende og spektakulære sag, hvor en 31-årig sygeplejerske er sigtet for drab og drabsforsøg på indlagte patienter på Nykøbing Falster Sygehus.

Det oplyser pressekontaktdommer ved Retten i Nykøbing Falster, Anne Bundgaard, til Ekstra Bladet.

Beslutningen sker, efter at anklager Michael Boolsen og den 31-åriges forsvarer, Jørgen Lange, i enighed har besluttet at udnytte en beslutning i retsplejeloven, hvor man i særlige tilfælde kan forhåndsberamme en retssag - også selv om det endnu er uklart, om der overhovedet rejses tiltale mod en sigtet.

- Vi har holdt et telefonisk retsmøde, hvor vi er endt med at beramme sagen. Normalt berammer vi først, når vi har fået et anklageskrift, men der er hjemmel til at gøre det inden, hvis vi i øvrigt finder det hensigtsmæssigt. Det har vi fundet her, også fordi det er i alles interesse - ikke mindst også den sigtede, siger Anne Bundgaard til Ekstra Bladet.

Se også: Sigtelse: Sygeplejerske dræbte tre med ukendt medicin

Det var 1. marts, at den dengang 30-årige sygeplejerske blev anholdt efter en nattevagt på Akutmodtagelsen på sygehuset. Her døde tre patienter, mens en fjerde overlevede det, som politiet betegner som et drabsforsøg.
Ankager Michael Boolsen har i samarbejde med advokat Jørgen Lange givet retten det indtryk, at der skal bruges 30 retsdage til at komme gennem sagen. (Foto: Per Rasmussen) Ankager Michael Boolsen har i samarbejde med advokat Jørgen Lange givet retten det indtryk, at der skal bruges 30 retsdage til at komme gennem sagen. (Foto: Per Rasmussen)
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den 30-årige har givet patienterne en dødelig injektion af medicin, ligesom anklagemyndigheden også vurderer, at sygeplejersken er skyldig i et drab yderligere begået i 2012 på en anden afdeling på sygehuset.

Sygeplejersken selv har hele tiden gennem forløbet nægtet sig skyldig. I begyndelsen var sagen totalt mørklagt, men efter at forsvarer Jørgen Lange har arbejdet for mere åbenhed i sagen, er de månedlige fristforlængelsesmøder siden august blevet afviklet for åbne døre.

Se også: Nu sigtes sygeplejerske for fjerde drab

Det er Jørgen Langes opfattelse, at sygeplejersken er blevet offer for rygter og mytedannelse blandt sine kolleger. Han hævder, at politiet ikke har skyggen af bevis for, at sygeplejersken skulle have begået drabene. Navnlig mener han, at der mangler et motiv, har han givet udtryk for i retten.

Anklagemyndigheden derimod mener at have sikret sig et afgørende bevis i form af det, som politianklager Jeanette W. Andersen har kaldt for 'den rygende pistol'. Efter en ransagning på og omkring afdelingen 1. marts har politiet fundet en brugt kanyle i en affaldsspand, som viser spor efter flere forskellige typer sløvende medicin.

Det er usædvanligt for sundhedspersonale at blande medicin i samme kanyle, fordi det så kan være svært at spore eventuel medicin-overfølsomhed. Og de samme typer medicin, som der er fundet spor af i kanylen, er der også fundet spor af hos de afdøde patienter.

Se også: Drabssigtet sygeplejerske: Politi undersøger vævsprøve fra død mand

En kollega til sygeplejersken har desuden over for politiet fortalt, at hun så sygeplejersken i færd med at give en indsprøjtning til en kvindelig patient, som senere fik respirationsstop, men som overlevede. Da sygeplejersken opdagede, at en kollega så hende, skulle hun angiveligt i bar befippelse have forsøgt at skjule kanylen i sin barm.


sygehus EKSTRA Krimi Vidne: Drabssigtet sygeplejerske gemte sprøjter i barmen

Retten i Nykøbing Falster oplyser over for Ekstra Bladet, at første retsdag i den maratonlange sag efter planen skal afvikles 11. marts. Sidste retsmøde er planlagt til at foregå 28. juni.

- På den måde kan vi få afviklet sagen før sommerferien, og vi er faktisk lidt stolte af, at det er lykkedes. Husk på, at tre af vore i alt otte dommere skal medvirke i sagen, siger Anne Bundgaard, som understreger, at det hele i øvrigt alene bliver aktuelt, hvis der også bliver rejst tiltale.

Ekstra Bladet har uden held torsdag forsøgt at få en kommentar til udsigten til, at der rejses tiltale fra anklager Michael Boolsen. Men sekretariatet hos anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at Michael Boolsen er optaget af møder resten af dagen.

Nykøbing f sygehus 112 - 11. aug. 2015 Maggi overlevede indlæggelse hos drabssigtet sygeplejerske

Her er ofrene

Sygeplejerskens første påståede offer er en 72-årig mandlig patient. Han døde i marts 2012 under sin indlæggelse på sygehuset i Nykøbing Falster.

- Obduktionen viste, at patienten havde fået medicin i forgiftningsmæssig koncentration. Allerede dengang undersøgte politiet hændelsen som værende mistænkelig, men undlod at gå videre med efterforskningen.

- I år har anklagemyndigheden valgt at sigte den 31-årige for drabet. Blandt andet har en kollega fra dengang fortalt, at han i minutterne inden mandens død så sygeplejersken komme gående ned ad gangen med en sprøjte med klar væske i hånden.

Sygeplejerskens andet påståede offer er en mand på 66 år.

- Han bliver indlagt på sygehuset i Nykøbing Falster 28. februar omkring klokken 16. Det er en anden sygeplejerske, sagens hovedvidne, PL, der tager sig af patienten.

- På et tidspunkt opdager PL, at der er et hvidt stof i patientens drop. Det eneste hvide stof, de har på afdelingen, er stesolid. Det har PL ikke givet ham, har hun fortalt politiet. Patienten får det pludselig dårligt og dør omkring klokken 20.30.

- Obduktionserklæringen viser, at dødsårsagen må antages at være en forgiftning af morfin blandet med andre stoffer.

Sygeplejerskens tredje påståede offer er en 86-årig kvindelig plejehjemsbeboer. Hun er svært dement.

- Den 86-årige bliver indlagt 28. februar omkring klokken 14. Hun dør klokken 20.37.

- I forbindelse med obduktionen finder man en dødelig koncentration af morfin i kombination med andre medikamenter. Obduktionserklæringen viser, at dødsårsagen må antages at være morfinforgiftning.

Sygeplejerskens fjerde påståede offer er den 86-årige KOL-patient Svend Aage Petersen.

- Han bliver indlagt om aftenen 28. februar. Knap to timer senere er han død.

- Obduktionserklæringen viser, at en lungebetændelse sandsynligvis har forårsaget hans død.

- Ikke desto mindre mener anklagemyndigheden, at der er tale om et drab. Patientens hustru og svigerdatter har nemlig forklaret, at en sygeplejerske umiddelbart efter patientens død fortalte, at "hun havde givet ham noget, han ikke kunne tåle". Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der er tale om den 31-årige sygeplejerske.

Sygeplejerskens femte påståede offer er den 73-årige Maggi Rasmussen.

- Hun bliver indlagt om formiddagen 28. februar med en blodprop i hovedet.

- Igen er der tale om en patient, som sagens hovedvidne, PL, har ansvaret for. Tidligt om morgenen 1. marts kommer hun ind for at se til patienten og finder den 31-årige sygeplejerske stå bøjet over den sengeliggende kvinde.

- PL har fortalt politiet, at den sigtede havde to store sprøjter i hånden. Da den 31-årige opdagede sin kollegas tilstedeværelse, vendte hun sig ifølge PL om og foldede begge arme over brystet, som ville hun skjule, hvad hun havde i hænderne. Herefter forlod PL rummet.

- Få minutter senere får patienten hjertestop. Det lykkes dog at genoplive kvinden.

- Senere viser en retskemisk undersøgelse, at Maggi Rasmussen har en forgiftningsmæssig koncentration af tre typer medicin, herunder morfin, i blodet.

- Et sprøjtehylster, som bliver fundet i en container ved sygehuset, rummer rester af netop disse tre stoffer. Sundhedsfaglige eksperter har fortalt, at man aldrig blander stoffer i en sprøjte.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen