Samfund 8 min. siden
Dansk fisker fanger stor gasbombe fra Anden Verdenskrig
Samfund 1 time siden
Efter voldsomt vejr over Europa: En dræbt og flere såret
Videnskab & teknik 2 timer siden
Mythbusters er slut – men de gakkede værter gavnede videnskaben
Samfund 2 timer siden
Droner skal tæppebombe utøj med mariehøns og rovmider
Samfund 4 timer siden
Voldsom regn og torden på vej: Her er der risiko for skybrud
Samfund 4 timer siden
Forening kræver forbud mod røg i bilen
Europa danmark , * , Folkeliv , Mennesker , Fattige , * , Modelfoto
Samfund 4 timer siden
Måling: Danskerne skammer sig over bundløs gæld
Samfund 4 timer siden
Gorilla skudt i zoo: Bar rundt på fireårig dreng
Samfund 5 timer siden
Karneval i Aalborg: Bøder for over 225.000 for at tisse på gaden
Krig & katastrofer 12 timer siden
USA blokerer for salg af klyngebomber til Saudi-Arabien
Dansk politik 13 timer siden
Claus Hjort glemte at indberette sekscifret støttebeløb
Samfund 13 timer siden
Flere mennesker kan slå sig på samme lynnedslag
Dansk politik 13 timer siden
Danske prinser og prinsesser kan miste statsstøtten
Samfund 14 timer siden
YouSee-tjeneste er oppe igen
Samfund 15 timer siden
Dansk landsholdsleder erkender at have filmet kvinder i bad
Samfund 16 timer siden
Var ansat i 19 år på plejehjem: Bortvist fordi hun ikke tjekkede sin mail under sygdom
Dansk politik 16 timer siden
Se video: Uffe er vild med dans
Samfund 16 timer siden
Muskelsvindleren takker af - arvtageren vil råbe mere op
BREAKING NEWS
Lyn rammer fodboldbane i Tyskland - 35 er såret
Dansk politik 17 timer siden
Elbæk om statsministerjob: Det bliver nok ikke i min tid
112

Sygeplejerske tiltalt for at dræbe Arne: Min bror var ikke dødssyg

I dag starter retssagen mod en 31-årig sygeplejerske, der er tiltalt for at have dræbt Arne Herskov og to andre samt drabsforsøg mod en kvinde med en overdosis medicin

(Video: Per Rasmussen)
1/2
Næste »

Arne Herskov skulle på aflastning på et plejehjem og fedes op, fordi han var skind og ben.

Det var den sidste melding, hans storesøster Birthe Ansbøl fik, da hun forlod sin bror på afdeling M130 på Nykøbing Falster Sygehus fredag d. 2. marts 2012 og tog hjem.

Se også: Sygeplejerske tiltalt for tre drab: Her er anklagerne punkt for punkt

Intet tydede på, at han var døden nær, selvom den 72-årige tidligere skraldemand godt nok, med sin bror Vagns ord, lignede en fange fra koncentrationslejren Neuengamme, fordi han havde mistet appetitten på maden og livet efter sin voksne søns alt for tidlige død nogle måneder forinden.

Arne Herskov (tv) ses her blev sine to brødre Vagn og Kenny. Foto: Philip Davali Arne Herskov (tv) ses her blev sine to brødre Vagn og Kenny. Foto: Philip Davali

sygehus EKSTRA Krimi Vidne: Drabssigtet sygeplejerske gemte sprøjter i barmen

– Da hans søn døde, gik det ned ad bakke for Arne. Jeg vidste, at han var ked af livet. Det kan jeg lige så godt sige. Det var et lille halvt års tid, hvor han gik ind i sig selv og var ked af det, fortæller Birthe Ansbøl.

Søndag morgen var han død. 

– Det var lidt af et chok, fortæller hun.

Fundet af bror
I dag starter retssagen mod en 31-årig sygeplejerske, der er tiltalt for at have dræbt i alt tre ældre patienter, herunder Arne Herskov, ved at give dem en overdosis morfin og diazepam intravenøst samt drabsforsøg mod en kvinde, der, ifølge anklageskriftet, blev reddet, fordi hospitalspersonalet fattede mistanke om forgiftning og gav en modgift.

Godt to uger før var Arne Herskov blevet fundet på badeværelset i sit sommerhus på Falster, hvor han boede alene.

– Det var mig, der fandt ham. Han var faldet om. Han var jo en mager hund, og jeg kunne høre, at han kaldte på mig. Og så fik jeg ham på højkant og ringede efter ambulancen, fortæller hans lillebror Kenny Herskov.

Vagn uden øl rigtig.png 112 - 11. aug. 2015 Politiet: Vagns bror er det fjerde drabsoffer

Han er indkaldt som vidne i retssagen mod sygeplejersken.

De andre søskende overvejer stadig, om de skal overvære retssagen.

– Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at se hende. Der er noget følelser med i det. Vi vil bare gerne have det overstået, siger Vagn Herskov.

Kunne lide fest og farver
Arne Herskov voksede op med sine forældre, to søstre og to brødre i en stor lejlighed på Bisbebjerg i København. Et sted med masser af børn og gang i gaden. Faren var chauffør, og moren gjorde rent på en skole.

Senere tog Arne ud og sejle som arbejdsmand, og da han blev træt af det, blev han skraldemand ligesom broren Vagn.

– Han var en frisk fyr. Han kunne godt lide fester og bajere og at der skete noget. Han har også altid sunget meget. Han kunne godt lide, at der skete noget, fortæller Birthe Ansbøl.

Birthe Ansbøl havde fået at vide, at hendes bror skulle på aflastning på et plejehjem, da hun forlod sygehuset. Derfor blev hun overrasket, da han pludselig døde. Foto: Philip Davali Birthe Ansbøl havde fået at vide, at hendes bror skulle på aflastning på et plejehjem, da hun forlod sygehuset. Derfor blev hun overrasket, da han pludselig døde. Foto: Philip Davali  

Selvom de fem søskende ikke har rendt hinanden på dørene, så har de fastholdt kontakten til hinanden.

Allerede i 2012 satte politiet spørgsmålstegn ved Arne Herskovs død, fordi der var fundet nogle mistænkelige stoffer i hans urin.

Modstander af stoffer
– Vi blev spurgt, om han kunne have haft noget med hjemmefra. Men han har altid været modstander af stoffer. Bajere kunne han godt lide. Men han har aldrig nogensinde taget stoffer, fastslår Birthe Ansbøl.

Sagen blev henlagt, og Arne Herskov blev begravet.

– Og så tænkte vi, at han bare havde fået fred. Det var jo det, han ville. Selvfølgelig var vi kede af at miste ham, men han ville jo ikke leve, siger hun.

Men efter den sidste dag i februar 2015, hvor to patienter døde på sygeplejerskens vagt og en kvinde overlevede en overdosis medicin, blev Arne Herskovs død taget op igen.

– Når man får sådan en besked, så ripper det jo op i os alle sammen. Han kunne måske have fået nogle gode år, og det kunne være, at han ville have været glad for at komme på aflastning, siger Birthe Ansbøl.

Nu ser de bare frem til, at sagen skal få sin endelige afslutning.

– Hvis hun er skyldig, så skal hun straffes for det. Arne var ikke dødeligt syg. Jeg håber, at hun kommer i spjældet resten af livet, hvis hun er skyldig. Man har jo ikke lov til at slå folk ihjel, siger Vagn Herskov.

Anklagemyndigheden mener, at sygeplejersken dræbte Vagn Herskovs bror, Arne, med en overdosis. Vagn ses her på billedet. Foto: Per Rasmussen Anklagemyndigheden mener, at sygeplejersken dræbte Vagn Herskovs bror, Arne, med en overdosis. Vagn ses her på billedet. Foto: Per Rasmussen

Her er tiltalerne

Retten i Nykøbing Falster indleder fredag retssagen mod en sygeplejerske, der 1. marts 2015 blev anholdt efter en nattevagt på det lokale sygehus, hvor flere patienter døde.

I alt er den 31-årige kvinde tiltalt for ni forhold, som er beskrevet på følgende vis i anklageskriftet.

* Forhold 1 beskriver sygeplejerskens påståede drab på den 72-årige Arne Herskov. Forbrydelsen skete 4. marts 2012 i tidsrummet mellem klokken 09.00 og klokken 21.30 på Nykøbing Falster Sygehus ved indgivelse af en overdosis af morfin og diazepam - bedre kendt som Stesolid.

* Forhold 2 handler om, at den tiltalte skal have misbrugt sin stilling og gjort sig skyldig i tyveri ved at stjæle forskellige typer medicin fra sin arbejdsplads, herunder det kraftige sovemiddel Zopiclone og morfin. Alt sammen til en værdi af 145 kroner.

* Forhold 3 anklager sygeplejersken for overtrædelse af autorisationsloven ved i tidsrummet mellem 1. januar 2015 og 1. marts 2015 at have givet sin dengang syvårige datter kraftige og receptpligtige sovepiller af mærket Zopiclone, som ikke må gives til børn.

* Forhold 4 beskriver sygeplejerskens påståede drab på den 86-årige Anna Lise Poulsen. Ifølge anklageskriftet skete det 28. februar 2015 mellem klokken 19 og 20.30. Igen skal der være tale om en dødelig overdosis af morfin og diazepam.

* Forhold 5 beskriver sagens tredje drab. Her er offeret den 66-årige Viggo Petersen, som ifølge anklagen er blevet dræbt i samme tidsrum som Anna Lise Poulsen. Også fremgangsmåden - en dødelig cocktail af morfin og diazepam - går igen.

* Forhold 6 zoomer ind på drabsforsøget på den 73-årige Maggi Rasmussen. Ifølge anklageskriftet bliver hun forsøgt dræbt i tidsrummet fra 28. februar klokken 19 til 1. marts klokken 05.35 med en dødelig dosis af morfin, diazepam og hjertemedicinen Cordarone. Drabet mislykkes imidlertid, da kolleger fatter mistanke og når at give patienten modgift.

* Forhold 7 er en tiltale for overtrædelse af både straffe- og autorisationsloven, da den tiltalte i sit virke som sygeplejerske skal have misbrugt sin stilling til at krænke privates ret og udvist grovere forsømmelse eller skødesløshed, idet hun i forbindelse med de tre drab og drabsforsøget fejlbehandlede de angivne patienter.

* Forhold 8 anklager sygeplejersken for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer ved i forbindelse med sin anholdelse uberettiget at besidde morfintabletter, Zopiclone samt en sprøjte, der havde indeholdt Stesolid.

* Forhold 9 går på, at den 31-årige kvinde under sin varetægtsfængsling har besiddet og anvendt en mobiltelefon.

Kilder: Anklageskriftet fra Statsadvokaten i København

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen