Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Krig & katastrofer 19 min. siden
Duterte sammenligner sig selv med Hitler
Dansk politik 1 time siden
Tull' i mund: DF-formand i massiv rygcrawl
Dansk politik 2 timer siden
Venstre i benhårdt angreb: Tulle har ført vælgerne bag lyset
Samfund 3 timer siden
Det gode sensommervejr driller Hennes & Mauritz
Samfund 3 timer siden
Trofæ-jægere stjæler fra udbrændte Svinkløv Badehotel
Dansk politik 3 timer siden
Tulle løber fra løfte om Europol
Dansk politik 4 timer siden
Magnus har lavet en dansker-test - men INGEN kan bestå den
Krig & katastrofer 4 timer siden
Observatorium: Russiske bomber i Syrien har dræbt 9364
BETALT INDHOLD 4 timer siden
Sådan endte tys-tys-møde i åben krig
Samfund 4 timer siden
Her er Danmarks dyreste lejligheder
Samfund 5 timer siden
Prestigebyggeri lammet: - Jeg kan ikke styre 600 stilladsarbejdere
BREAKING NEWS
To mord-mistænkte asyl-ansøgere netop løsladt: På fri fod i Danmark
Samfund 5 timer siden
Våd og vindblæst weekend venter hele landet
Samfund 5 timer siden
Hiv-smittede holder stadig lav profil
Samfund 5 timer siden
Gigantisk puslespil: Skelettet fra finhval skal samles
Terror 6 timer siden
Saudier advarer USA om katastrofale konsekvenser af 9/11-lov
Samfund 6 timer siden
IT-forening: Eksamens-overvågning kan ramme elevers privatliv
Samfund 8 timer siden
Grædefærdig Kim genforenet med stjålet barnevogn: Jeg gik på druk i fjorten dage
Videnskab & teknik 8 timer siden
Fødselsvægt sladrer om sygdomme senere i livet
Samfund 8 timer siden
Zornig hyrer eks-rocker til nyt projekt
112

Syrienskrigers ven: Politiet sagde, det handler om nationens sikkerhed

Venner om fængslet Syrienskriger:- Han er ikke islamist mere

  • Onsdag rykkede politiet ud til pigens bopæl på Vestsjælland. Med på aktionen var også Forsvarets bomberyddere. (Foto: Privatfoto)
Onsdag rykkede politiet ud til pigens bopæl på Vestsjælland. Med på aktionen var også Forsvarets bomberyddere. (Foto: Privatfoto)

I går blev en 24-årig, tidligere syrienskriger varetægtsfængslet i en foreløbig ultrahemmeligholdt sag, hvor også en 15-årig pige fra Vestsjælland er fængslet.

Foreløbigt er intet sluppet ud til offentligheden om sagens sammenhæng. Men det står fast, at pigen i fjor konverterede til Islam - og at hun har været i kontakt med den 24-årige, der tidligere har været i Syrien for at kæmpe.

Efter turen til Syrien har han været rodet ind i såkaldt almindelige sager om kriminalitet.

Ved fredagens grundlovsforhør, inden dommeren lukkede dørene, forklarede den 24-årige uopfordret, at han havde meldt sig selv til politiet i Aarhus torsdag eftermiddag.

Ekstra Bladet har talt med en ven til den 24-årige, der har været venner med ham siden barndommen. Manden fortæller, hvordan han kørte den 24-årige til politistationen. Manden vil være anonym, men Ekstra Bladet kender hans identitet.

Se også: Fængslet mand i Kundby-sagen vil på fri fod

- Vi vidste godt, at han var efterlyst. Men han (den 24-årige, red) troede, at det var fordi han var udeblevet fra en retssag tidligere i januar, forklarer vennen.

- Han vidste det, fordi politiet tidligere samme dag havde været nede og sparke døren ind til lejligheden, hvor han tidligere havde boet, siger vennen, der fortæller, at der havde været tale om en regulær indtrængningsaktion.

Fortalte om kontakt til 15-årig
Vennen fortæller samtidig, at den 24-årige ikke er islamist, men nu er bandemedlem. Og i den verden er håndfaste politiaktioner ikke noget særsyn.

112 - 15. jan. 2016 24-årig varetægtsfængslet i Kundby-sag

Vennen fortæller, at den 24-årige på grund af sin fortid i Syrien jævnligt kontaktes af konvertitter og folk, der gerne vil til Syrien.

- Men han tager afstand fra den slags nu. Han har vist mig nogle beskeder, han har sendt som svar på nogle af de henvendelser. Her tager han dybt afstand fra det. Og han fraråder dem at tage derned.

112 - 14. jan. 2016 Efter sprængstof-aktion: 15-årig pige glad for dyr, våben og jihad

- Sådan er han (den 24-årige, red) altså ikke mere. Han er stadig muslim, og det er muligt, at han tidligere har tænkt sådan, men han har ikke de holdninger mere. Det er vigtigt for mig at understrege, siger vennen.

- Da han hørte om aktionen, ringede han til politiet for at høre nærmere. De sagde bare, han skulle komme derned. Vi snakkede lidt om det, og så blev vi enige om, at jeg skulle køre ham derned.

- På køreturen snakkede vi lidt frem og tilbage om forskellige ting. Han fortalte blandt andet om en 15-årig pige, som han havde hørt var blevet anholdt.

Den omtalte pige var anholdt onsdag. Og onsdag aften begyndte sagen om pigen at rotere i pressen.

- Han fortalte, at han havde skrevet med hende.

Hun havde kontaktet ham på de sociale medier, og derefter havde de skrevet sammen.

Ven også anholdt
Da de ankom til politistationen i Aarhus, meldte de sig ved receptionen. På et øjeblik kom der en større gruppe betjente ud og anholdt den 24-årige. Vennen fik at vide, at han ikke fik ham med hjem.

- Det regnede jeg heller ikke med, svarede jeg.

Se også: 15-årig pige mistænkt og fængslet: Havde kemikalier i kælderen

Derefter gik han ud og startede bilen. Men han var kun nået godt en kilometer væk, så blev han indhentet af en større gruppe politibiler.

- Der var både indsatsleder og hundevogne og alt muligt. Men de kunne ikke fortælle mig, hvorfor de havde stoppet mig. Det vidste de ikke, sagde de.

- Kort efter kom der en Renault med to civilklædte politifolk. Jeg tror, de var fra PET. Så blev jeg anholdt og taget med tilbage på politistationen, forklarer vennen.

Han var anholdt i flere timer, hvor han også blev afhørt.

- De sagde ikke noget direkte. Men de kom med enkelte hentydninger. Jeg spurgte dem, om det var noget med terror. For det kunne jeg jo regne ud, når nu det var så vildt.

- Men de ville ikke rigtigt svare. De sagde, at det handlede om nationens sikkerhed. De spurgte også, om jeg var konvertit, når nu jeg har fuldskæg.

Det benægtede vennen.

- Jeg sagde til dem, at de kunne komme med en hel gris, så skulle jeg gerne spise den foran dem, siger vennen.

Politiet holder fortsat tæt
Vagtchef Peter Hunniche, Østjyllands Politi, sagde:

- Jeg kan ikke kommentere sagen.

Hos Politiets Efterretningstjeneste lyder det enslydende:

- Vi har ingen kommentar. Vi henviser til Midt- og Vestsjællands Politi, lød det fra en anonym pressemedarbejder hos PET.

Direkte adspurgt afviste hun at give sit navn.

- Du kan sige, at 'det siger PET', lød det spidst og pretentiøst fra den kvindelige pressevagt.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi sagde pressemedarbejder, Matin Bjerregaard:

- Sagen kører for dobbeltlukkede døre. Og på den baggrund har vi ingen kommentarer til de to grundlovsforhør.

Ekstra Bladets journalist Ulrik Bachmann var til stede i retten tidligere på ugen. Hør ham forklare her

15-årig pige anholdt og fængslet i hemmelig sag: Havde kemikalier i kælderen

Sagen, hvor en 15-årig pige og den 24-årige, tidligere Syrienskriger er anholdt, holdes fuldstændigt tæt at myndighederne.

Kortfattede pressemeddelelser er det eneste, politiet hidtil har meldt ud i sagen. Her har det hovedsageligt været meddelelser om, at der ville blive holdt grundlovsforhør.

Officielt har politiet ikke engang bekræftet, at de to anholdelser har noget med hinanden at gøre.

Pigen blev fremstillet i et fire timer langt grundlovsforhør torsdag eftermiddag. Her blev hun varetægtsfængslet i godt fire uger.

Dagen efter blev den 24-årige fremstillet og fængslet. Begge retsmøder blev holdt for dobbeltlukkede døre ved Retten i Holbæk.

Men Ekstra bladets research viser, at pigen havde kemikalier i kælderen, som angiveligt var rørt sammen.

Ekstra Bladet har oplysningerne om kemikalierne fra flere kilder, som på grund af sagens karakter ikke kan træde frem med navn, men deres identitet er Ekstra Bladet bekendt.

Hvor store - eller små - mængder, der var tale om, er uklart.

Men myndighederne tog ingen chancer, og Forsvarets bomberyddere var tilkaldt ved ransagningen af huset, hvor pigen bor sammen med sin familie i den lille vestsjællandske flække, Kundby.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen