112

Syv unge i voldsom ulykke: Sådan kæmpede Jimmy for deres liv

Jimmy Martin Sørensen var tilfældigvis en af de første på ulykkesstedet, efter syv unge mænd onsdag aften kørte galt

Se video fra stedet her (Video: Local Eyes)
1/2
Næste »

Ægteparret Jimmy Martin Sørensen og Lene Dahl Rasmussen er onsdag aften på vej hjem fra en hyggelig tur til København, da de ser en forulykket bil ligge helt smadret et stykke inde på en mark nær Højby i Nordvestsjælland.

På det tidspunkt ved de ikke, er der er tale om en dødsulykke, der ender med at koste en blot 17-årig dreng livet.

- Man kan se på hjulsporene, at bilen har kørt vildt. Det ser meget voldsomt ud, så vi holder ind til siden, og så skynder min mand, Jimmy, sig ud for at hjælpe, fortæller Lene Dahl Rasmussen til Ekstra Bladet.

trafikdrab 112 - 16. feb. 2017 Syv unge blev slynget ud af bil: Her blev 17-årig dræbt

På vej over mod bilen opdager han, at flere personer er blevet slynget ud af bilen.

- I bilen og på marken ligger syv unge mænd, men der er kun én ambulance på stedet, husker Lene Dahl Rasmussen.

Kæmper for drengenes liv
Jimmy Martin Sørensen løber hen til en ung mand, der har fået åbent kraniebrud.

- Det ser meget voldsomt ud, så min mand bliver hos ham og forsøger at hjælpe, indtil flere ambulancer kommer til stedet og overtager, siger hun.

Imens ægtemanden kæmper for at holde drengen i live, er Lene Dahl Rasmussen blevet tilbage i bilen med parrets to døtre.

- Jeg turde ikke risikere, at pigerne løb ud på vejen, så jeg bliver sammen med dem. Fra bilen kan vi se, at der sker en helt masse, og ambulancer bliver ved med at ankomme. Vi kan høre hjertestarterne , men vi ved ikke præcis, hvor mange der er forulykket, fortæller hun.

Skærmbillede 2017-02-16 kl. 05.05.39.png 112 - 16. feb. 2017 Syv unge kørte galt: Mistænkes for narkokørsel

Da familiefaren kommer tilbage til bilen, er han smurt ind i blod.

- Det hele er meget uvirkeligt, og det er meget voldsomt at se ham sådan. Vores datter på 13 år er stadig meget påvirket af episoden, fortæller Lene Dahl Rasmussen.

Slynget ud af bilen
Omkring klokken 22.18 kommer de syv unge drenge kørende i en Daewoo Nubira mod Holbæk, da føreren af bilen pludselig af uvisse årsager mister herredømmet cirka 200 meter fra Odsherredvej. Bilen ruller rundt flere gange og ender på en mark. Flere af de unge passagerer bliver slynget ud af vinduet. Formodentligt fordi de ikke har sele på.

Ulykken har indtil videre kostet en 17-årig livet, mens en 19-årig mand er indlagt på hospitalet. Han har pådraget sig alvorlige hovedskader. Hans tilstand er fortsat kritisk, men Midt- og Vestsjællands politi oplyser fredag formiddag til Ekstra Bladet, at han nu er uden for livsfare.

Udover den 17-årige og den 19-årige var en 15-årig, en 16-årig, to andre 17-årige og en 18-årig i bilen.

Blandt de øvrige drenge er to af dem sluppet uden nævneværdige skader, og de resterende med mindre skader.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
45-årig tiltalt for overgreb på otte små drenge: "Det er ikke et uheld, hvis man stikker hånden ned i bukserne på børn og berører deres kønsdele"
Jagtede ekskæresten på motorvejen: Sigtet for at knivdræbe hendes hunde - og sende billederne til hende
Jeanettes desperate løfte til sin forsvundne søn: "Jeg og vi giver aldrig op, før du er hjemme igen"
Jaloux ekskæreste måtte tage benene på nakken: Truede mand i bil - men så kom jagtgeværet frem...
Cykler og barnevogne doneret i massevis: Sådan her ender de deres dage - selvom de virker
Plejepersonale smurte afføring op ad ryggen på skleroseramte Tina Horn - og reagerer ikke på alarmopkald
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik