Taget som gidsler i teater: De dræber os en efter en

Mindst 15 er dræbt i parisisk teater, hvor 100 holdes som gidsler

01:07
Optagelser fra området ved teatret, da gidsel-situationen udviklede sig tidligere på aftenen. (Video: AP)

En gidselssituation udspiller sig lige nu i Bataclan-teateret i Paris. Der meldes om mindst 15 dræbte i teateret, mens op mod 100 personer holdes som gidsler.

Ifølge CNN går seks-otte gidseltagere rundt i teateret og leder efter gidsler der har gemt sig i koncerthallen.

Det siger et øjenvidne, CNN har været i kontakt med, som er indenfor.

Det franske medie AFP har været i kontakt med en søster til et af gidslerne.

- Min søster er inde i Bataclan, fortalte en 25-årig kvinde ved navn Camille til AFP.

- Jeg ringede til hende. Hun fortalte, at de begyndte at skyde. Og så afbrød hun samtalen.

Flere gidsler at begyndt at trygle politiet om at trænge ind, da gidslerne bliver dræbt en efter en.

Ifølge franskmanden Benjamin Cazenoves, som skulle befinde sig inde i teateret, ligger der døde kroppe over alt. 'Det er et blodbad', skriver han på sin Facebook-profil.

Ifølge tv-stationen BFM TV begyndte gidselstagningen en time inde i en koncert med det amerikanske rockband Eagles of Death Metal.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen