Talstærkt politi på Christiansborg på grund af 'mistænkelig bæltetaske'

Københavns Politi er stærkt til stede på Christiansborg på grund af mistænkelige forhold. Lader dog til at være falsk alarm

06:20
Ekstra Bladet var på stedet. Se udsendelsen her

Kampklædt politi er torsdag eftermiddag mødt talstærkt op på Christiansborg i København.

Det oplyser Ekstra Bladets folk på stedet.

- Folk er forvirrede. Der står en masse samlet og kigger på betjentene, der spærrer indgangen fuldstændig af, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Københavns Politi oplyste i første omgang på twitter, at de havde pacificeret en mistænkt mand, og at de afventede bomberyddere.

Siden har de dog oplyst, at manden var iført en 'mistænkelig' bæltetaske, men det har siden vist sig at være et legalt forhold.

01:06
Her ses den mistænkelige mand blive tilbageholdt (Privatoptagelse)

- En tysk turist ser en mand, der render rundt med en bæltetaske, hvor der hænger nogle gule ’ledninger’ ud fra, siger Steen Hansen, pressemedarbejder hos Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

- Vi reagerer ud fra den antagelse, at det kunne være en bombe. Da han blev pacificeret, kan vi ret hurtigt finde ud af, at han havde nogle gule elastikker hængende ud, som godt kunne forveksles med ledninger.

Ekstra Bladets reportere på Christiansborg fortæller, at der er meget kampklædt politi på stedet, og at der i starten var en trykket stemning, da ingen vidste, hvorfor politiet var til stede.

Dette billede viser formentlig politiet gennemsøge den 'mistænkelige bæltetaske'. (Foto: Jonas Sahl)
Dette billede viser formentlig politiet gennemsøge den 'mistænkelige bæltetaske'. (Foto: Jonas Sahl)
 

Det fremmødte politi har trukket våbnene, fortæller Ekstra Bladets folk på stedet. Tilsyneladende er der betjente fra politiets anti-terror enhed.

Selvom alarmen tilsyneladende er afblæst, er politiet stadig massivt til stede ved hovedindgangen på Christiansborg, og der er ingen, der får lov til at forlade stedet, fortæller Ekstra Bladets folk på stedet.

Ekstra Bladet følger sagen...

1 af 2 Foto: Ekstra Bladet
2 af 2 
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen