Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
112

Tiltale: Danskere røvede danskere med strømpistoler i Prag

På druk i Prag blev to unge danskere truet og udplyndret af to andre danskere, lyder tiltale

  • Danske unge valfarter til Prag i uge syv, hvor tjekkisk politi har nok at gøre med at dæmpe løjerne. Nu er to 19-årige tiltalt for et gaderøveri i Prag (Foto: Anthon Unger)
Danske unge valfarter til Prag i uge syv, hvor tjekkisk politi har nok at gøre med at dæmpe løjerne. Nu er to 19-årige tiltalt for et gaderøveri i Prag (Foto: Anthon Unger)

Hvert år i vinterferien valfarter unge danskere til Prag for at drikke hjernen ud, og danskerne er blevet så berygtede i den tjekkiske hovedstad, at både tjekkisk og dansk politi de seneste år har sat ekstra ressourcer ind for at dæmpe løjerne.

Nu kommer en hidtil hemmeligholdt episode fra vinterferien 2014 for Københavns Byret, hvor fire unge danskere er involveret. To som gerningsmænd og to som ofre.

To 19-årige danskere er tiltalt for et groft gaderøveri begået mod to andre danskere på 21 år.

Røveriet skete den 12. februar 2014 klokken 04.30 på en gade i Prag, hvor de 21-årige, ifølge tiltalen, blev passet op af de 19-årige, der var bevæbnede med strømpistoler.

De truede ofrene, der blev tvunget til at aflevere deres mobiltelefoner og nogle få hundrede kroner i tjekkisk valuta.

Se også: Nu starter fest-ferien: Dansk politi på plads i Prag

De 19-årige blev kort efter anholdt af politiet, i første omgang ikke for gaderøveriet, men muligvis på grund af beruselse.

I hvert fald sad de to danskere på politistationen, da de to andre danskere kom ind for at anmelde gaderøveriet.

Tjekkisk politi fandt de 19-årige i besiddelse af de 21-åriges røvede mobiltelefoner, og derfor var sagen hurtigt opklaret.

PRAG__Danske_gymna_1037877a.jpg EKSTRA Tæt på Nu valfarter unge igen til Prag: Så galt gik det sidst

Fredag stilles de 19-årige for Københavns Byret, tiltalt for gaderøveriet, og de to 21-årige skal afhøres som vidner.

- Da alle fire var tilbage i Danmark, besluttede anklagemyndigheden i Tjekkiet at sende sagen til retsforfølgning hos os, og vi har fået hele sagen tilsendt med dansk oversættelse, siger senior-anklager Ebbe Arentoft til Ekstra Bladet.

De to tiltalte har tidligere forklaret, at de var så fulde, at de intet kan huske om røveriet.

De to tiltalte og de to ofre var rejst til Prag i hver sin gruppe, og det var tilsyneladende helt tilfældigt, at de løb ind i hinanden på gaden om natten.

Reportage fra dødsdruk i Prag - GERNE VIDEO Samfund - 10. dec. 2014 Elever skylder 300.000 efter vilde Pragture

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
5 plejere dræbt af beboere siden 2012: Hvorfor får de ikke samme opmærksomhed som dræbte politibetjente?
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Video: Se danske betjentes rørende æres-parade for dræbt kollega
Disse tyve stjal stort antal tablets og pcér fra skole: Hvem er de?
Eftersøgt 16-årig asylansøger på tyvetogt i Føtex: Taget på fersk gerning
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen