112

Tiltale: Læge holdt 30-årig kvinde indespærret i sex-bunker

Svensk læge bedøvede og kidnappede kvinde i Stockholm og holdt hende fanget i bunker på sin gård i Skåne, hvor hun blev voldtaget

  • Her er politiets billeder fra lægens bunker. Billederne er fotokopier fra politiets rapporter.
Her er politiets billeder fra lægens bunker. Billederne er fotokopier fra politiets rapporter.
1/3
Næste »

I en uge blev en 30-årig kvinde holdt indespærret i en sex-bunker hos en 38-årig læge i Axeltorp i Sverige.

Lægen bedøvede hende og transporterede hende til sin gård i det nordøstlige Skåne, hvor hun blev låst inde i lægens bunker og voldtaget.

Nu er lægen blevet tiltalt for ulovlig frihedsberøvelse og grov voldtægt, og derfor er politiets forundersøgelse blevet offentliggjort.

Det fremgår af efterforskningen, at lægen havde planer om, at spærre flere mennesker inde i sin bunker i årevis, skriver Kvällsposten.

Udefra ligner skræk-bunkeren en almindelig typisk svensk lade på en ødegård med røde trævægge. Men bag en falsk dør skjulte sig en hjemmelavet bunker på 60 kvadratmeter bygget af beton og jern og med støbt betongulv.

Bag to sikkerhedsdøre af stål forsynet med fem-dobbelte låse og elektrisk kodelås fandt politiet en celle, der så beboet ud.

Planlagde flere kidnapninger
Ekstra Bladet har fået indsigt i politiets forundersøgelse, hvor det fremgår, at cellen i bunkeren var lyd- og lysisoleret.

På en seng lå bogen 'I djævlens selskab', der lå hundemad og der var madvarer i et køkkenskab og et køleskab.

Bunkeren var konstrueret med toilet, brusebad og ventilationssystem.

Ifølge tiltalen havde den 38-årige læge planer om, at holde flere mennesker indespærret på sin gård i årevis. Han havde også bygget en indhegnet gård, hvor hans fanger kunne komme på gårdtur uden at blive set udefra.

Til bekendte forklarede lægen, at den nye bygning var en maskinlade, som han han havde tænkt sig at leje ud til landmænd. Men ingen fik lov til at se 'laden' indefra.

Den uhyggelige sag blev afsløret af lægen selv, da han den 18. september sidste år kom ind på politistationen Norrmalm i Stockholm med den 30-årige kvinde, der havde været savnet i en uges tid.

Da politiet afhørte kvinden alene, fortalte hun, at hun den 12. september var blevet bedøvet og transporteret til mandens gård i Skåne.

Inden bortførslen havde lægen og den 30-årige haft en date i hendes lejlighed i Stockholm den 10. september, hvor de havde sex. Lægen havde bildt kvinden ind, at han var amerikaner og kun talte engelsk.

Efter daten tog lægen hjem til Axeltorp, hvor han den 11. og 12. september forberedte bortførslen af den 30-årige kvinde.

Forgiftede jordbær
Han præparerede jordbær og juice med søvn-midlet flunitrazepam og sørgede for at mærke de forgiftede jordbær og juiceflasker, så han ikke selv kom til at indtage dem.

Den 12. september kørte han i sin bil til Stockholm og havde også en kørestol,to gummimasker, en flaske champagne og et vene-kateter med. I den 30-åriges lejlighed bildte han kvinden ind, at hun skulle deltage som hans ledsager til et middagsselskab.

Han bød hende på champagne og de forgiftede jordbær, og da den 30-årige mistede bevidstheden, satte han vene-kateteret i hendes venstre hånd og bedøvede hende yderligere med en sprøjte med narkosemidlet midazolam.

Ifølge tiltalen voldtog lægen den bevidstløse kvinden, hvorefter han satte hende i kørestolen og kørte hende hen til sin bil. Derefter blev hun transporteret til hans gård i Axeltorp, og under køreturen om natten den 12-13. september sørgede han for løbende at injicere hende med midazolam.

Han fjernede også hendes mobil, så den ikke kunne spores.

På gården blev den 30-årige låst inde i bunkeren og voldtaget flere gange. Under sit ugelange fangenskab fik den 30-årige kortvarigt lov til at forlade bunkeren, blandt andet for at bruge lægens badeværelse, men det skete i håndjern.

Under opholdet i bunkeren tog han blodprøver og vaginalprøver på den 30-årige. Dem fik han analyseret på sin arbejdsplads, et lægehus, under dække af, at prøverne stammede fra en uidentificeret flygtningekvinde. Han sørgede også for, at den 30-årige fik p-piller, så hans ubeskyttede voldtægter af hende ikke gjorde hende gravid.

artiklen fortsætter under billedet

Her er tegningen over bunkeren, som lægen begyndte at konstruere i 2010. Her er tegningen over bunkeren, som lægen begyndte at konstruere i 2010.  

Den 17. september sidste år kørte lægen til Stockholm for at hente tøj og personlige effekter i kvindens lejlighed, og han opdagede, at kvinden var efterlyst af politiet. Politiet havde skiftet låsen til hendes lejlighed, så lægen ikke kunne komme ind.

Derefter udtænkte lægen en plan om, at han og kvinden skulle fortælle politiet, at hun var i god behold, så hun kunne få en nøgle til sin lejlighed.

Derfor kørte de dagen efter sammen ind på Norrmalms politistation i Stockholm, og lægen havde medbragt en pistol, så kvinden ikke var i tvivl om, at hun skulle spille skuespillet. Lægen havde nemlig ingen plan om, at kvinden skulle slippe fri, men skulle med tilbage til bunkeren.

Men på politistationen trak betjentene hende til side og i enrum fortalte hun om kidnapningen.

Under den ugelange indespærring fortalte lægen hende, at han havde planer om at fange og indespærre flere mennesker i bunkeren, der skulle holdes fanget i årevis.

Retssagen mod lægen starter senere på året.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Drama på liv og død: Peter angrebet af vild bjørn
Voldtægt af piger på 12 og 14 år og en kvinde på 35 år: Politiet har tegning af gerningsmand, men vil ikke offentligøre den
Nyt foto offentliggjort: Her ses Lars for sidste gang
Utrygheden breder sig: Mørk mand lokker små børn med Pokemonkort og popcorn
Liderlige betjente på jagt efter sex: Knaldede prostitueret og lovede kørekort for sex
Politibetjentenes egne møgsager: Magtmisbrug, trusler, narko og blufærdighedskrænkelse
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen