BREAKING NEWS
Medie: Nu er Bios erklæret konkurs
Samfund 48 min. siden
Fransk bilgigant køber majoritet i dansk værkstedsportal
Samfund 49 min. siden
Fagforening i fyrings-fadæse: Koster 298.660 kroner
Samfund 1 time siden
Erfaren politiker skal lede EU's forhandlinger om brexit
Samfund 1 time siden
Rouhani presset da Vogternes Råd udskriver præsidentvalg
Samfund 1 time siden
Trafikforsker: Teknologi ikke klar til selvkørende busser
Samfund 1 time siden
Kommune vil sende bil uden chauffør på gaden om en måned
Samfund 2 timer siden
Joel fandt glasfælde på badebro: Advarer andre
Samfund 3 timer siden
Komplet vanvid: Har denne mand et dødsønske?
Dansk politik 3 timer siden
Eksperter: Millioner til morgenmad i skoler betaler sig
Terror 4 timer siden
Terror præger sommeren i Europa: Stopper det aldrig?
Samfund 5 timer siden
USA's næste præsident truer dansk eksportguldæg
Dansk politik 5 timer siden
FAKTA: Trafikal ligestilling skal binde Danmark sammen
Samfund 5 timer siden
Forældre har ikke morgenmad i skolen øverst på ønskelisten
Dansk politik 5 timer siden
Røde partier vil give morgenmad til børn i folkeskolen
Amerikansk valg 2016 5 timer siden
Efterretningstjenesternes frygt: Putin manipulerer det amerikanske valg
Amerikansk valg 2016 6 timer siden
Amerikansk valgkamp bekymrer dansk minister
Videnskab & teknik 6 timer siden
Danskerne skyder i vejret
Lederen 7 timer siden
Blå blink i kollaps
Amerikansk valg 2016 8 timer siden
Rørt Bill Clinton: Jeg blev gift med min bedste ven
112

Tiltale: Røvere lokkede mænd i sex-baghold

Fik kærligheden at føle: I stedet for sex med helt unge piger fik mændene tæsk, trusler og blev frarøvet deres penge af tre kammerater fra Vejle

  • Et af ofrene for overfaldene skete i Jernbanegade i Vejle, hvor Vor Frelsers Kirke ligger. Da den 68-årige dukkede op, angreb de tre mænd - ifølge anklagemyndighedens opfattelse - manden, som fik strammet et tørklæde om halsen, blev slået i ansigtet og på kroppen og sparket, før han blev frarøvet nogle få hundrede kroner og hans kreditkort. (Foto: Anders Brohus)
Et af ofrene for overfaldene skete i Jernbanegade i Vejle, hvor Vor Frelsers Kirke ligger. Da den 68-årige dukkede op, angreb de tre mænd - ifølge anklagemyndighedens opfattelse - manden, som fik strammet et tørklæde om halsen, blev slået i ansigtet og på kroppen og sparket, før han blev frarøvet nogle få hundrede kroner og hans kreditkort. (Foto: Anders Brohus)

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Det kan være en yderst farlig affære at søge sex-eventyr med helt unge piger på nettet.

Tre kammerater fra Vejle er blevet tiltalt for at have lokket flere mænd i regulære sex-baghold på Internettet.

Når mændene dukkede op for at få sex med de unge piger, blev de i stedet overfaldet, gennembanket med blandt andet baseball-bat, afpresset med knive og frarøvet deres penge.

På mandag begynder retssagen mod de tre varetægts-fængslede mænd ved Retten i Kolding.

- Der er tale om tre kammerater på henholdsvis 19, 20 og 35 år, oplyser anklager Anna Holm Christensen til Ekstra Bladet.

De tre kammerater tilhører ikke rocker-bander og ingen af dem kommer fra deciderede kriminelle miljøer, forklarer anklageren..

Forholdene går tilbage til maj og juni sidste år.

Strammet om halsen
Ifølge anklagen kom de tre kammerater i kontakt med blandt andet en 68-årig mand på nettet. De lod som om, at de var en 15-årig lystig pige, som gerne ville mødes med den 68-årige mand.

'Pigen' opfordrede manden til at mødes med ham i Jernbanegade i Vejle, hvor Vor Frelsers Kirke ligger.

Da den 68-årige dukkede op, angreb de tre mænd - ifølge anklagemyndighedens opfattelse - manden, som fik strammet et tørklæde om halsen og blev slået i ansigtet og på kroppen.

Den 68-årige blev også sparket, inden han blev frarøvet nogle få hundrede kroner og hans kreditkort.

Tævet med baseball-bat
Nogle dage senere slog kammeraterne i bogstaveligste forstand til igen. Denne gang lokkede de en 36-årig mand til at mødes med en ikke-eksisterende 16-årig pige i Ørstedsgade i Vejle.

Da den 36-årige forventningsfulde mand dukkede op, fik han for alvor kærligheden at føle. Men dog på en helt anden måde, end han havde forestillet sig.

I følge anklagemyndigheden angreb de tre maskerede kammerater manden og slog ham med et baseballbat. Han fik også flere knytnæveslag i både hoved og på kroppen.

Det foreslåede offer blev frarøvet omkring 1500 kroner og hans mobiltelefon.

Senere truede kammeraterne manden med, at de ville afsløre hans seksuelle interesser, hvis han ikke afleverede 5.000 kroner.

Den 36-årige afleverede pengene, men da gerningsmændene forsøgte at plukke ham for yderligere penge, valgte han at melde sagen til politiet.

De tre er også tiltalt for at have brudt ind i mandens virksomhed.

Holdt ud over kaj-kant
I begyndelsen af juni arrangerede den 35-årige mand og hans 20-årige kammerat endnu et 'møde.' Denne gang med en 34-årig mand, som blev sat i stævne med en såkaldt 16-årige pige i Fredensgade i Vejle.

Manden blev truet med en kniv på halsen og gennemtævet. De frarøvede ham 10.000 kroner og en computer.

Men hermed stoppede overfaldet ikke.

Den 34-årige blev nemlig tvunget ind i sin bil med bind for øjnene. Senere stødte tre andre maskerede - og for politiet fortsat ukendte mænd - til. De tvang den skrækslagne mand til at udlevere sine kreditkort-koder ved at holde ham ud over kaj-kanten ved havnen i Vejle.

Den ældste af de tre kammerater - den 35-årige mand - er også tiltalt for at have givet en motorcyklist et knytnæveslag efter at have lokket ham til et møde med en fiktiv 16-årig pige i Ørstedsgade i Vejle.

Den 35-årige er endvidere tiltalt for at have forsøgt at afpresse en 30-årig mand. Den 30-årige blev lokket til at indbetale 300 kroner for at få en 16-årig pige til at lave et såkaldt 'cam-show' for ham.

Nøgenshowet blev aldrig til noget. Til gengæld blev den 30-årige truet med afsløring, hvis han ikke indbetalte omkring 3.000 kroner via mobilpay.

Kan være flere ofre
Ifølge anklager Anna Holm Christensen anmeldte flere af ofrene sagen til politiet.

- Vi fik et gennembrud i sagen, da vi fik fat på en ip-adresse. Vi kan se, at de tiltalte har haft kontakt til flere mænd end dem, der har anmeldt sagen. Så jeg kan bestemt ikke udelukke, at der er flere mænd, som er blevet overfaldte, men som ikke har villet anmelde sagen.

Det kan være, at de nu kommer frem, når de læser om retssagen mod de tre tiltalte, siger anklageren til Ekstra Bladet.

De tre mænd nægter sig i det store hele skyldige, oplyser Anna Holm. Hun havde fredag endnu ikke lagt sig fast på, hvilken straf de tiltalte bør have efter hendes mening.

- Der er tale om en alvorlig sag, hvor der er fortsæt og hvor der har været en stor grad af planlægning. Men jeg skal have undersøgt, hvad straffen har været i lignende sager, før jeg kan udtale mig om det, siger Anna Holm Christensen.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage repræsenterer den 20-årige tiltalte gerningsmand.

- Jeg kan kun oplyse, at han erkender sig skyldig i et vist omfang. Men hvad det nærmere går ud på, kan jeg ikke oplyse, lyder det fra en fåmælt Mette Grith Stage.

Der er foreløbig afsat to retsdage til sagen.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen