To biler efterlyses efter landevejsrøveri i morges

Norsk ægtepar har mandag morgen været udsat for et røveri på en rasteplads i Sønderjylland nær grænsen

Et norsk ægtepar har tidligt mandag morgen været udsat for et røveri på en rasteplads ved motorvejen i Sønderjylland.

Politiet efterlyser gerningsmændene, der er set køre fra stedet i retning mod grænsen i to sølvfarvede biler, en Skoda og en Saab, med litauiske nummerplader.

Med sig har de ægteparrets mobiltelefoner og muligvis også andet udbytte, efter at de tiltvang sig adgang til et telt, som ofrene havde slået op for natten.

- Røveriet skete på en rasteplads, der ligger på strækningen mellem Aabenraa og Rødekro. Så det er sådan cirka 20 kilometer fra den dansk-tyske grænse, siger vagtchef Mads Leervad Dammark fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved grænsen er hans kolleger "ekstra opmærksomme lige nu", fortæller han klokken 5.45. Røveriet blev anmeldt klokken 5.19.

Det norske ægtepar har oplyst, at de forsøgte at stoppe røverne.

- Men de forsøgte angiveligt at påkøre ægteparret, og slap dermed væk, siger vagtchefen.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen