112

Tre formodede syrienkrigere skal blive bag tremmer

To mænd og en kvinde, der mistænkes for at ville kæmpe for Islamisk Stat, har fået fængslingen forlænget

Retten i Glostrup har fredag bestemt, at to mænd og en kvinde, der mistænkes for at støtte Islamisk Stat, skal forblive bag tremmer i foreløbig fire uger.

I begyndelsen af marts rejste de tre til Tyrkiet, hvor de 17. marts blev anholdt og siden udleveret til Danmark.

De to mænd på 18 og 19 år blev 29. marts fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet.

Siden kunne DR fortælle, at kvinden allerede var blevet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør 25. marts - et grundlovsforhør, som politi og anklagemyndigheden holdt hemmeligt overfor offentligheden.

Fredag udløb fængslingen af de tre, men den blev altså forlænget af en dommer i Retten i Glostrup.

Politiet mener, at de tre ville til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Nærmere bestemt er de sigtet efter straffelovens paragraf 114 c, stk. 3, der handler om at lade sig hverve til terrorisme.

I grundlovsforhøret mente dommeren dog ikke, at der var tilstrækkelig begrundet mistanke om, at de ville deltage i kamphandlinger for Islamisk Stat.

Derfor blev de varetægtsfængslet, fordi der er begrundet mistanke om, at de har forsøgt at fremme Islamisk Stats virksomhed.

Det vil sige, at grundlaget for varetægtsfængslingen kun er den underordnede sigtelse, som Københavns Vestegns Politi har rejst.

For nylig vurderede Center for Terroranalyse under PET, at cirka 145 mennesker menes at være udrejst for at deltage i kampene i Syrien og Irak. En fjerdedel af de udrejste har mistet livet, anslås det.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Efterlyste Jesper fundet død
Skolelærer kørte 14-årig pige ihjel: Var fradømt kørekortet og kørte rundt med 9-årig elev få timer før tragedien
Video: Danmarks vildeste studiefest. Se det store nøgenløb - I SLOW MOTION
17-årig somalier amok med jernstang: Angreb offeret, mens hans spiste frokost
Nysgerrig fartbølle kørte tilbage til fotovogn og politi på rasteplads for at få resultatet: 236 km/t
Stor pink dildo, to kilo hash og et gebis: Skoleklasser og daginstitutioner fandt vilde fund under affaldsindsamling
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik