Tre ofre i kritisk tilstand efter Times Square-påkørsel

En 26-årig mand er sigtet for drab og drabsforsøg, efter at han torsdag kørte ind i folk ved Times Square.

Tre personer er i kritisk tilstand, efter at en 26-årig amerikansk krigsveteran ved navn Richard Rojas torsdag kørte sin bil ind i en menneskemængde ved Times Square i New York.

Det oplyser politichef Bill Aubrey på en pressekonference ifølge Reuters.

En af de tre, en 38-årig canadisk kvinde, er i særdeles kritisk tilstand.

Påkørslen kostede allerede torsdag en person livet. I alt er 23 personer sårede.

Rojas er ifølge CBS News sigtet for et drab, fem forsøg på manddrab i et køretøj og 20 drabsforsøg.

Den 26-årige mand har blandt andet fortalt politiet, at det var Gud, der bad ham køre ind i menneskerne ved det populære turistmål i hjertet af Manhattan.

Han blev umiddelbart efter anholdelsen på stedet testet positiv for marihuana og phencyclidin (pcp), der også er kendt som englestøv.

Det er et syntetisk udviklet rusmiddel, der er berygtet for at fremkalde blandt andet hallucinationer.

Et endeligt resultat af en narkotest ventes i løbet af de næste par dage, oplyser politichefen.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen