112

Tre påsatte brande på Nørrebrogade

Brandvæsnet måtte sent onsdag og i nat rykke ud til flere påsatte brande på Nørrebrogade i København

  • En læser tog dette foto af en af brandene på Nørrebrogade og sendte det til 1224. (Læserfoto)
En læser tog dette foto af en af brandene på Nørrebrogade og sendte det til 1224. (Læserfoto)

En række påsatte brande på Nørrebro i København gav natten til torsdag travlhed for brandvæsnet, der tre gange måtte rykke ud med brandslukningskøretøjer.

De tre småbrande blev antændt på Nørrebrogade, men politiet har kun et sparsomt signalement af gerningsmændene, oplyser den centrale vagtchef ved Københavns Politi, Hans Brix.

– Vi fik en anmeldelse om, at to unge mænd i mørkt tøj var løbet fra stedet. Vi har patruljeret i området, men det er ikke meget at gå efter, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

De tre brande blev anmeldt på forskellige tidspunkter:

Den første brand blev antændt klokken 21.55 i en container ved Nørrebrogade 9 tæt på Dronning Louises Bro og søerne.

Klokken 01.14 måtte brandvæsnet rykke ud til en brand i nogle paller ved Nørrebrogade og Stefansgade knap to kilometer fra den første brand.

Halvanden time senere - klokken 02.43 - var den gal igen i krydset ved Stefansgade og Nørrebrogade. De unge gerningsmænd havde slæbt nogle juletræer ud på vejbanen, hvor de blev antændt.

Ved du noget om sagen? Skriv en sms eller mail til Ekstra Bladet til telefonnummer 1224 (alm. sms-takst) eller 1224@eb.dk

(Læserfoto) (Læserfoto)  

Den centrale vagtchef ved Købehavns politi, Hans Brix, ved ikke, om der er tale om tåbelige drengestreger, eller om ildspåsættelserne har en konkret årsag. 

– Der har ikke været nogen hændelser, som vi kan sætte i forbindelse med ildspåsættelserne. Måske er det kedsomhed, siger Hans Brix og fortsætter:

– Lad os håbe, at det er et enkeltstående tilfælde, for det er i hvert fald spild af tid for brandvæsnet, der kan have mere alvorlige sager at rykke ud til, siger han til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at hverken beboere i området, ejendomme eller butikker har været i fare på grund af ildspåsættelserne.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Nyt foto offentliggjort: Her ses Lars for sidste gang
Utrygheden breder sig: Mørk mand lokker små børn med Pokemonkort og popcorn
Liderlige betjente på jagt efter sex: Knaldede prostitueret og lovede kørekort for sex
Politibetjentenes egne møgsager: Magtmisbrug, trusler, narko og blufærdighedskrænkelse
Kendt tv-vært: HJÆLP - min hjerneskadede svoger er forsvundet
Netop nu: Stor politiaktion mod tilrejsende kriminelle
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen