Turistbus i brand på tysk motorvej: 18 dræbt

18 passagerer er døde efter en ulykke med en turistbus i det sydlige Tyskland mandag morgen

Foto: Nicolas Armer/AP
Foto: Nicolas Armer/AP

En turistbus er brændt til ukendelighed efter et sammenstød med en lastbil på motorvej A9 ved Münchberg i det sydlige Tyskland. 

Ifølge tz.de er mindst 30 passagerer kvæstet - nogle alvorligt, og op mod 18 personer formodes at have mistet livet. De nyeste oplysninger bekræfter, at 11 af dem er bjærget fra bussen og konstateret døde.

Det oplyser den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Redningsfolkene, der mødte mindst 200 mand op, prøver nu at finde de sidste 7 passagerer, som også menes at være gået bort.

De og resten af bussens passagerer menes at være ældre mennesker mellem 66 og 81 år, siger politiet.

- Branden var så kraftig, at kun et stålskelet fra bussen står tilbage. Ud fra det kan man selv regne ud, hvad det betyder for de mennesker, der var om bord på bussen, siger Alexander Dobrindt ifølge nyhedsbureauet AFP.

Billeder fra ulykkesstedet viser, at bussen er fuldstændig udbrændt. Kun skelettet af karosseriet står tilbage.

Foto: News5 / Fricke/NEWS5/dpa via AP
Foto: News5 / Fricke/NEWS5/dpa via AP

Foto: News5 / Fricke/NEWS5/dpa via AP
Foto: News5 / Fricke/NEWS5/dpa via AP
 

Ulykken skete kort før klokken syv mandag morgen i sydgående spor ved Münchberg knap to timers kørsel nordøst for Nürnberg. Bussen er brændt fuldstændig ned, og ilden er nu slukket. Der var to chauffører og 46 passagerer om bord på bussen, som var på vej fra Dresden til Gardasøen.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, er ifølge talsmand Steffen Seibert "forfærdet" over hændelsen.

- Vore tanker går til ofrene og deres familier og til de sårede. Vi håber, at de, der blev reddet, kommer sig igen, siger Seibert.

Redningsindsatsen har været enorm. 200 redningsfolk har været sendt til stedet, rapporterer Bild. Flere helikoptere landede mandag morgen på motorvejen.

Motorvejen A9, som forbinder Tysklands to største byer, Berlin og München, er spærret i begge retninger.

Det fremgår af sociale medier, at lukningen af den store motorvej har medført lang kødannelse. Køretøjer ledes til omkringliggende landeveje.

1 af 2 
2 af 2 Foto: Nicolas Armer/AP
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen