Ubåd hævet: Nu skal politiet lede efter drabsspor

Et bjærgningsfartøj har nu fået Peter Madsens sunkne ubåd op til overfladen - sejles til København for at blive undersøgt at politiets teknikere

Foto: Newcopter.com
Foto: Newcopter.com

Mens opfinderen Peter Madsen lørdag eftermiddag blev fremstillet ved et grundlovsforhør i retten, er det nu lykkedes et bjærgningsfartøj at hæve hans ubåd.

Ubåden lå kort efter bjærgningen langs den bagbord - venstre - side af det store skib, der har udført hævningen.

Nu er bjærgningsskibet 'Vina' på vej mod Københavns Havn, viser data fra hjemmesiden Marinetraffic.com. Undervejs eskorteres det af MHV 802 Carina fra Hjemmeværnet og senere også af MHV 911 Bopa.

Se også: Politiet: Vi har endnu ikke kigget inde i ubåden

Skal tømmes for vand
Først klokken 23 ventes kortegen ifølge hjemmesiden at være i havn i København, da der sejles med en ganske lav fart lige nu på, hvad der svarer til godt syv kilometer i timen. Herefter kan politiets teknikere for alvor kan gå i gang med deres undersøgelser.

Seneste melding fra Københavns Politi er i øvrigt, at skibene måske allerede er i havn klokken 22. Her skal ubåden først tømmes delvist for vand, hvilket kan tage adskillige timer.

112 - 12. aug. 2017 - kl. 09:48 Lige nu: Nu begynder arbejdet med den sunkne ubåd

Foto: Newcopter.com
Foto: Newcopter.com
 

Leder efter spor
Det er uvist, om politiet tror, at den savnede svenske journalist Kim Wall ligger i ubåden, eller man alene vil forsøge at samle spor i den formodede drabssag.

Det forværrer naturligvis opklaringen, at båden er fyldt med saltvand, der kan ødelægge beviser.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Se også: Raket-Madsens forklaring bliver bag lukkede døre

Sikkerhedszone om bjærgning
Da bjærgningen begyndte lørdag, blev der lagt en sikkerhedszone på 500 meter rundt om skibet.

- Vi er blevet bedt om at holde os 500 meter væk fra stedet.

- Der kom en speedbåd hen og sagde 'hertil og ikke længere', kunne Ekstra Bladets reporter fortælle, da han fulgte med på en båd ikke langt væk fra ubåden.

Nautilus lå på dette tidspunkt på omkring syv meter vand, og dykkere forsøgte allerede i går at få adgang til ubåden uden held.

Det bjærgningsskibet 'Vina', der hjælper politiet i opklaringen af mysteriet. Skibet er fra 1979 og 77 meter langt.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Dramaet minut for minut

Sagen om først den forsvundne hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus og efterfølgende, hvor fartøjets konstruktør, Peter 'Raket' Madsen er sigtet for drab, er ganske voldsom og spektakulær.

Her følger en tidslinie over forløbet:

Omkring kl. 19: Her stævnede ubåden ud torsdag aften. Flere tilfældige vidner så ubåden forlade Refshaleøen, hvor fartøjet har hjemme, og derefter sejle ud fra Københavns Havn i den smukke sensommeraften.

I tårnet sås Peter 'Raket' Madsen stå sammen med en den 30-årige kvindelige, svenske journalist, der var med på turen.

Godt kl. 02.30: Her kontaktede kvindens kæreste til Joint Rescue Coordination Center - JRCC - og meldte ubåden savnet, fordi kæresten ikke var vendt tilbage.

Kl. 02.51: Her kaldte Lyngby Radio ubåden forgæves, men der var intet svar.

Kl. 03.39: Her kontakter JRCC og oplyser, at der kan være sket en ulykke og at ubåden derfor kan have været ude for et forlis.

Kl. 0711: Her udsendte Lyngby Radio en generel alarm til skibsfarten i Øresund og den østlige Østersø om at holde udkig efter ubåden.

Kl. 1014: Her fik JRCC en melding fra skibe og både i området syd for Drogden Fyr, at ubåden befandt sig et sted i Køge Bugt.

Kl. 10.39: Her kaldte Peter 'Raket' Madsen op fra ubåden til en redningshelikopter og forklarede, at han havde kurs mod København. Han forklarede, at han havde nogle tekniske problemer, men at der ikke var nogen tilskadekommende.

Her afblæstes eftersøgningen efter ubåden.

Omkring kl 11: Her stod Peter 'Raket' Madsen i tårnet på ubåden. Et vidne, der befandt sig i en båd tæt på, har fortalt, hvordan han kort forsvandt under dæk, og at han derefter kom til syne i tårnet igen.

Derefter begyndte ubåden pludselig at synke, og Peter Madsen sprang i havet. Ubåden sank på godt 30 sekunder.

Madsen blev samlet op af en båd og sejlet til havnen i Dragør.

Han fortalte, at han var eneste person om bord, og at han den foregående aften var sejlet tilbage til Refshaleøen, hvor han havde sat kvinden af. Derefter var han sejlet ud igen.

Omkring kl. 11.30: Her ankom han til Dragør, hvor han kort forklarede, at han havde haft nogle problemer med fartøjets ene ballasttank. Og da han havde forsøgt at ordne det, var det gået galt, og fartøjet var sunket.

Derefter var han blevet kørt til politiets Station City på Halmtorvet for at komme i søforhør. Her var formålet at få klarlagt baggrunden for forliset, og ud over politiet var der også søfartskyndigt personale.

Ved politistationen befandt sig også familiemedlemmer til den forsvundne kvinde. De var tydeligt oprevede, og de kom også ind på station, for at blive afhørt.

Midt på eftermiddagen: Her ankom dykkere fra Søværnet til området syd for Drogden Fyr, hvor man dykkede ned for at undersøge ubådsvraget. Det var ikke muligt for dykkerne at komme ind i vraget.

Kl. 17.44: Her udsendte Københavns Politi en pressemeddelelse om, ubådens ejer nu var anholdt og sigtet for drab på den svenske kvinde.

I pressemeddelelsen blev det beskrevet, at han nægtede drab, og at han havde forklaret, at han havde sat kvinden af på ved spidsen af Refshaleøen, nær restaurationen Halvandet omkring kl. 22.30.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen