112

Ulykke lukkede motorvej: 50-årig mand fastklemt

Dagens fjerde ulykke ved Haderslev lukkede Sønderjyske Motorvej i nordgående retning. Der er nu igen åbnet for trafik

Se optagelser fra ulykkesstedet og beredskabets efterfølgende oprydning. (Video: Loacal Eyes)
1/2
Næste »

En lille time efter oprydningen var tilendebragt efter tre lynulykker på tre minutter på motorvejen ved Haderslev, var den gal igen på Sønderjyske Motorvej.

- Vi får en anmeldelse klokken 17.55. Flere personer ringer ind om en bil, der ligger på hovedet på motorvejen, men de har endnu ikke haft mulighed for at stoppe op og tjekke, om der ligger en person inde i bilen. Så vi sender en patrulje ud, fortæller vagtchef Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

Se mere video på Local Eyes

Inde i bilen lå en 50-årig mand fra Vojens fastklemt. Han er nu kørt på sygehuset, men ifølge politiet skulle han ikke være kommet alvorligt til skade.

Se også: Tre ulykker på tre minutter lukkede motorvej

- Vi har endnu ikke haft mulighed for at snakke med manden, og derfor ved vi ikke præcis, hvorfor ulykken fandt sted, men vi formoder, at det er på grund af glatte veje, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Motorvejen var en kort overgang lukket i nordgående retning, mens der blev ryddet op.

De tre lynulykker tidligere på dagen skete mellem Christiansfeld og Haderslev klokken 14.07, 14.08 og 14.09, har vagtchefen oplyst. Sandsynligvis på grund af glat føre efter et haglvejr, har Syd- og Sønderjyllands Politi tidligere forklaret.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet