Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
112

Ung kvinde død efter voldsom ulykke

To biler kørte frontalt sammen på en landevej i Nordjylland. 19-årig kvinde død. 29-årig mand i livsfare

  • Fem unge mennesker var involveret i den tragiske ulykke i Nordjylland. (Foto: Jean Nonboe)
Fem unge mennesker var involveret i den tragiske ulykke i Nordjylland. (Foto: Jean Nonboe)

En 19-årig kvinde fra Øster-Vrå er død efter en voldsom ulykke på Sæbyvej nær Hjørring mandag aften. Det oplyser Nordjyllands Politi.

- Hun er afgået ved døden som følge af sine kvæstelser, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen til Ekstra Bladet.

I alt fem personer var involveret i ulykken, der skete klokken 18.31, da to personbiler kørte frontalt sammen på landevejen.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt, oplyser politiet.

- Det sker på en lige strækning på vejen, men de to biler kommer alligevel så tæt, at de rammer hinanden, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Den 19-årige kvinde, der omkom, sad bag rattet i den ene bil. To 16-årige piger fra Dronninglund var passagerer i bilen. Begge pådrog sig kvæstelser.

Se også: Tre unge kvinder i frontalt sammenstød: En hårdt såret

Den modkørende bil blev ført af en 29-årige mand fra Nibe, der er blevet overført til Skejby Hospital ved Aarhus.

- Han er indlagt med livstruende kvæstelser, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen til Ekstra Bladet.

En 26-årig mandlig passager fra Gistrup slap fra ulykken med lettere kvæstelser.

Sammenstødet beskrives som meget voldsomt, og flere af de unge mennesker måtte efterfølgende klippes fri af køretøjerne.

En bilinspektør skal klarlægge omstændighederne til den tragiske ulykke.

Alle pårørende er underrettet.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
FOA: Hvorfor får dræbte Sosuer ikke samme opmærksomhed som dræbte politibetjente?
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Video: Se danske betjentes rørende æres-parade for dræbt kollega
Disse tyve stjal stort antal tablets og pcér fra skole: Hvem er de?
Eftersøgt 16-årig asylansøger på tyvetogt i Føtex: Taget på fersk gerning
Kunne Jesper Juls liv være reddet: Politiet vidste, at 26-årig havde stjålet pistol og tidligere skudt mod betjent
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen