112

USA: Frygtet IS-leder dræbt i angreb

Baghdadis højre hånd er blevet dræbt, siger Pentagon

December sidste år meddelte Pentagon, at USA havde likvideret 10 IS-ledere på en måned. Hør mere her
1/2
Næste »

Den højt rangerede IS-leder Abd ar-Rahman Mustafa al-Qaduli, også kendt som Hajji Iman er blevet dræbt under USA's operationer i Syrien i denne uge.

Det bekræfter den amerikanske forsvarsminister Ash Carter på et pressemøde i Pentagon.

- Vi eliminerer systematisk IS’ ledelse. Vi har dræbt adskillige IS-terrorister denne uge, inklusiv denne mand, vi mener, er Hadji Iman, som var en højtrangeret IS-leder og fungerede som finansminister, siger forsvarsministeren på pressemødet.

Embedsmændene ønsker ikke at gå i detaljer med, hvordan IS-lederen er blevet dræbt, men flere medier - heriblandt Reuters - melder, at det er sket ved et luftangreb.

Baghdadis højre hånd
Haji Iman er kendt som IS-lederen Baghdadis højre hånd, og har desuden fungeret som den stedfortrædende leder af Islamisk Stat, indtil han i 2014 angiveligt blev alvorligt såret i et luftangreb.

Han har været eftersøgt i over ti år med en dusør på op til syv millioner dollars.

Al-Qaduli sluttede sig til al-Qaeda i 2004, hvor han fungerede som top-stedfortræder for lederen Abu Musab al-Zarqawi. Efter han blev løsladt fra irakisk fængsel i 2012, tilsluttede han sig Islamisk Stat.

Ikke første gang
Haji Iman er før blevet meldt dræbt. I juli rapporterede det irakiske forsvarsministerium, at de havde dræbt ved et luftangreb i Tal Afar i det nordlige Irak.

USA var dog hurtigt ude og kalde det for 'usandsynligt', da de ikke selv havde nogen oplysninger, der pegede i samme retning.

I 2014 blev han af USA udnævnt til at være 'en særlig udpeget global terrorist'.

For nylig sagde amerikanske kilder, at IS's såkaldte krigsminister, tjetjeneren Omar al-Shishani, også er blevet dræbt.

Det skal være sket under et angreb med en drone.

Observatørgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder sagde dog, at ja, han blev ramt, men ikke dræbt.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Retsmediciner: Skudt betjent har pistolkugle i baghovedet som ikke kan fjernes
Asylansøgere forsøger ny flugtrute mod det forjættede land: Men der bliver de frygteligt skuffede
ADVARSEL: Fare for glasskår i disse oliven - kan give skader i mundhule, svælg og tarmsystem
Ingen greb ind, da Kira blev sexkrænket i tog af stor, skaldet mand i militærjakke: Jeg mærkede hans hånd mellem mine lår på vej op under min kjole
Drama på liv og død: Peter angrebet af vild bjørn
Voldtægt af piger på 12 og 14 år og en kvinde på 35 år: Politiet har tegning af gerningsmand, men vil ikke offentligøre den
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen