Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
112

Vidne til skyderi: Mor kastede sig ned på fortovet med sin lille dreng

Politiet har ikke fundet sårede personer endnu, men der er afskudte patronhylstre på stedet

En del af Holmbladsgade er helt spærret af efter skyderiet. (Optagelser: Kenneth Meyer)
1/6
Næste »

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Politiet er rykket talstærkt ud til Holmbladsgade på Amager, hvor der er anmeldt et skyderi.

To grupper har tilsyneladende jagtet hinanden, og ifølge vidner er der afgivet flere skud.

- Vi har ikke fundet nogen sårede på stedet, siger central vagtleder Michael Andersen, Københavns politi.

Politiet har i øjeblikket ikke flere oplysninger om den formodede skudepisode. Alarmen kom klokken 17.03.

Ekstra Bladets reporter på stedet bekræfter, at der er affyret flere skud.

Han kan se flere tomme patronhylstre på gaden, som politiet har afmærket. Skyderiet er sket ved en kiosk på hjørnet af Holmbladsgade og Halgreensgade, hvor et skud har gennemhullet et skilt.

Ekstra Bladet har talt med en 36-årig kvinde, der blev vidne til skyderiet.

Hun havde netop forladt en adresse i Halgreensgade og havde sat sig ind i sin bil, da hun i bakspejlet så en formummet mand komme gående forbi hende og hen til krydset Halgreensgade/Holmsbladsgade.

Han havde en hætte trukket op over hovedet fra sin dunjakke og et tørklæde for ansigtet. Han gik cirka 50 meter hen ad gaden, før skyderiet skete i krydset Halgreensgade og Holmbladsgade.

- Så hørte jeg fem eller flere skud. En mor med en lille søn kastede sig ned på fortovet op mod en mur og holdt om drengen. Han begyndte at græde. Straks efter kom fire mænd løbende mod mig. Den ene falder, men rejser sig igen, og så sætter de sig ind i en blå bil og kører af sted, fortæller den 36-årige, der ønsker at være anonym.

Artiklen fortsætter under billedet:
Politiet har fundet mange patronhylstre på gaden. Foto: Kenneth Meyer Politiet har fundet mange patronhylstre på gaden. Foto: Kenneth Meyer

Kastede sig ned på sædet
Hun kastede sig ned på sædet i bilen, da hun hørte skuddene, og nåede ikke at se rigtigt på de fire mænd. Hun så ikke, at nogen blev ramt af skud, men hun tror, at det var de fire som skød efter den anden mand.

- Desværre nåede jeg ikke at se nummeret på den blå bil, som de kørte væk i, siger kvinden. Bilen kørte i retning mod Prags Boulevard.

Et andet vidner fortæller, at hans kæreste skulle køre igennem Holmbladsgade netop som skyderiet var sket.

- Der kom en masse politi og spærrede det hele af og bad folk om at forlade stedet, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet:
Skudhul i et skilt. Foto: Kenneth Meyer Skudhul i et skilt. Foto: Kenneth Meyer

- Jeg så lige ind i pistolen
En 50-årig bilist blev også vidne til skyderiet: - Det var helt sindssygt, og jeg kunne lige så godt selv være blevet ramt. Jeg kiggede lige ind i pistolen, da han skød på cirka 20 meters afstand, fortæller den 50-årige til Ekstra Bladet. Han ønsker ikke sit navn frem.

Bilisten kørte i en sidegade til Holmbladsgade (formentlig Halgreensgade, red.), da han ser en masse mennesker løbe ud af en port. - Der var vel mellem 10 og 20 mennesker. Det så ud som to grupper, der løb efter hinanden op til Holmbladsgade og over krydset, fortæller bilisten.

- Den forreste gruppe standser op og den ene mand skyder pludseligt mod den bageste gruppe. Der lyder vel seks-otte skud hurtigt efter hinanden, og de som bliver skudt på, kaster sig ned mellem de parkerede biler. Mindst en bil bliver ramt af skud, fortæller den 50-årige bilist. Men han så ingen mennesker blive ramt.

- Pistolmanden sigter nedad, fordi de kaster sig ned mellem bilerne. Det var fuldstændigt sindssygt og uvirkeligt, og da jeg kørte derfra rystede jeg over hele kroppen. Der var mange mennesker på gaden, så det er utroligt ingen blev ramt. Jeg gik tre gange rundt om min bil for at kigge efter skudhuller, men der var ingen, siger bilisten.

Han fik kørt sin bil rundt om hjørnet og slog alarm til politiet om skyderiet.

Foto: Kenneth Meyer Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer Foto: Kenneth Meyer  

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Morten badede med sine børn: Omringet af fem muslimer med kniv og kameraer - "Der skal ske et blodbad"
"Snedig" svindler ville snyde guldsmed for 50.000 kroner: Han havde dog ikke lige forventet politiets baghold...
Fireårig dreng fundet alene: Havde cyklet flere kilometer i tæt trafik
Uhyggeligt voldshelvede: Slået med økser og jernstænger - holdt indepærret i varevogn
Iskold tyv: Tømmer mors bil mens hun besøger børnenes gravsted
Det er Jørn, der er død
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik