Inspireret af blandt andet blæksprutter har kloge hoveder fra Harvard
University udviklet en robot, som er i stand til at camouflere sig selv
ved at tage farve efter omgivelserne.
SE ROBOTTEN SKIFTE FARVE EFTER OMGIVELSERNE I KLIPPET OVENOVER ARTIKLEN
Projektet har fået opbakning af de høje herrer i Pentagon og camouflage-robotten er den seneste type af såkaldte 'bløde maskiner', som dækker over silikonebaserede robotter lavet af en form for gennemsigtig polymer.
På sigt vil teknikken kunne overføres til maskiner, som ikke skal vække opsigt.
Udviklerne håber samtidig på, at robotterne kan give et større indblik i, hvordan dyr med camouflage-evner bruger teknikken i naturen.
LÆS OGSÅ: Multimilliardær hædrer lort-til-brint-toilet
Prototypen er tilkoblet en række ledninger, som pumper væsker ind i robotten, hvilket får den til at efterligne omgivelsernes farver.
Planen er, at væskerne med tiden skal inkorporeres i selve robotten, så ledningerne ikke afslører dens tilstedeværelse.
LÆS MERE OM PROJEKTET HER

Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!